SLF henter virksomhedsrådgiver hos LandboSyd

SLF har pr. 1. august ansat Henning V. Boldsen som virksomhedsrådgiver. Han kommer fra en lignende stilling hos LandboSyd.

Henning V. Boldsen, ny virksomhedsrådgiver hos SLF.
Henning V. Boldsen, ny virksomhedsrådgiver hos SLF.

Henning V. Boldsen har mere end 20 års erfaring indenfor virksomhedsledelse, generationsskifte, etablering, selskabsskabsdannelse, og han kan hjælpe landmændene i forhold til krisehåndtering og strategi på bedriften. 

Som virksomhedsrådgiver er han procesorienteret og brænder for at hjælpe landmanden i mål med hans drømme og ønsker for bedriften. Der er sjældent et quickfix, som Henning V. Boldsen formulerer det, men det behøver heller ikke være en kompliceret eller lang proces for at nå ind til kernen.  

- Jeg er meget optaget af at hjælpe virksomhedsejeren hen til en bedre position, og det er altid individuelt, hvor rejsen skal gå hen. Jeg kan godt skubbe og provokere lidt for at flytte den enkelte, men det er vigtig, at kunden hele tiden er med og kan se sig selv i processen, siger Henning V. Boldsen.

Timing og planlægning

I forbindelse med for eksempel generationsskifte kan han hjælpe med selve konstellationen, om det skal være selskabsejet eller familieejet, og hjælpe med at få defineret de forskellige roller og positioneringer på bedriften. Det kan også være omlægning af produktionen, nye aktiviteter eller forretningsområder. 

Derudover følger de mere økonomiske og skattemæssige forhold, som kollegerne i SLF varetager og følger op på. Uanset hvad, så er timing og planlægning essentielt for forløbet. 

Henning V. Boldsen er oprindelig landmandsuddannet fra Bygholm Landbrugsskole og har blandt andet været forvalter på Frihedslund Læregård på Vestsjælland. Han fortsatte dog hurtigt på skolebænken – først som regnskabstekniker og senere som reg. revisor. Gennem de seneste 10-15 år har han arbejdet hos forskellige rådgivningsvirksomheder.   
 

Læs også

LDM fylder 40 år
Kendt ejendomsmægler runder 25 år i landbrugsbranchen
Svineproducenter fra Salling er landets bedste til arbejdsmiljø
Gråsten Landbrugsskole får ny kommunikations- og eventchef
SLF ansætter
Nordjysk landmandsfamilie får pris