Limousineforening med velbesøgt onlineauktion

Der blev kigget og/eller budt fra 609 PC’er, tablets eller telefoner, da Dansk Limousine Forening i søndags holdt online-auktion som erstatning for forårets fysiske auktion. 14 ud af 15 katalognumre blev solgt til priser mellem 15.000 kroner og 28.500 kroner, oplyser foreningen.

Det var naturligvis corona-situationen, som var årsag til, at auktionen var rykket online. 

- Og vi skal hilse og sige, at der alt i alt blev klikket lystigt. Statistikken vidner om vilde 54.000 sidevisninger den dag. Det er en mangedobling af hjemmesideaktiviteten på en normal søndag. Medvirkende til de mange visninger var blandt andet præsentationsmaterialet for dyrene, herunder stamtavler, beskrivelser og små videoklip, lyder det fra Dansk Limousineforening.

Bydelysten var rigtig god på de fleste af dyrene. Ni tyre blev solgt til priser mellem 17.000 og 28.500 kroner. Tre kvier blev solgt til priser mellem 15.000 kroner og 25.000 kroner.  To køer blev solgt for 17.500 og 23.000 kroner. Der blev i alt solgt dyr for i alt 300.000 kroner. Det vurderes, at priserne ved en fysisk auktion ville have været på samme niveau som de opnåede online-priser. 

Læs også