MASKINER På grund af Corona-virus har Svenningsens Maskinforretning aflyst det årlige åbent hus-arrangement i Kastrup på Amager torsdag den 16. april. Denne dag vil maskinforretningen i stedet køre ud til kunderne med de nyeste produkter.

- Med fokus på den nyeste udvikling i Danmark tør vi ikke tage nogle chancer med hensyn til smittespredning af Covid-19. I stedet holder vi »lukket hus« den 16. april, hvor vi i stedet vil besøge kunderne individuelt frem for at samle dem til et åbent hus-arrangement, fortæller salgs- og marketingchef Lars Rævsager.

- Vi opruster i salgsafdelingen og bevæbner os med et hav af demomaskiner, så vi er klar til at køre ud til kunderne, vise vores produkter frem og fortælle om dem, oplyser han videre.