Ny plan: Indsats for Odense Fjord skal ramme rigtigt

Vandmiljøet i Odense Fjord er fortsat langt fra målet om god økologisk tilstand. Ålegræsset står svagt, vandet er for uklart, og sammensætningen af planter og dyr afviger fra det, man forventer i en sund fjord.

Nu har Kystvandrådet for Odense Fjord sendt et opdateret indsatsprogram til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø som lokalt bidrag til arbejdet med de kommende vandområdeplaner.

Programmet peger på, at fjorden samlet har behov for en reduktion på 355,9 ton kvælstof om året, fordelt på 345,8 ton til Seden Strand og 10,1 ton til Odense Fjord ydre. Kystvandrådets eget indsatsprogram vurderes at kunne levere mellem 301,8 og 480-535 ton kvælstofreduktion årligt, afhængigt af hvilke projekter der realiseres, og hvor stor effekt de får i praksis.

De vigtigste virkemidler er vådområder, lavbundsprojekter, skovrejsning, grundvandsbeskyttelse, permanent ekstensivering, målrettede spildevandsindsatser og udtagning af fjordnære arealer med høje næringsstofudledninger.

* Vores tal viser tydeligt, at der er stor forskel på, hvor jordomlægningen bliver lavet. De arealer, der ligger lavt, tæt på ådalene og i nærheden af fjorden, er mest effektive i forhold til næringsstoffjernelse til fjorden, siger Mark V. Eriksen, der er sekretariatsleder i Odense Fjord Samarbejdet, i en pressemeddelelse.

En væsentlig usikkerhed

Vådområder og lavbundsprojekter er blandt de største elementer i indsatsprogrammet. Kystvandrådet vurderer, at vådområder kan reducere kvælstofudledningen med 75-191 ton om året, mens lavbundsprojekter kan bidrage med 95-112 ton.

Men rapporten peger samtidig på en væsentlig usikkerhed: Vådområder virker bedst, når de placeres i ådale og på arealer, der ikke allerede er våde. En følsomhedsanalyse viser, at mange af de skitserede vådområdeprojekter i den statslige MARS-planlægning ikke nødvendigvis ligger optimalt.

Ifølge indsatsprogrammet overlapper kun omkring 14 procent af de udpegede vådområdearealer med ådale, og 72 procent af vådområdeprojekterne har et overlap med ådalstemaet på 10 procent eller derunder.

Derfor anbefaler Kystvandrådet, at flere vådområdeprojekter bliver revurderet, så projekterne i højere grad placeres dér, hvor kvælstoffjernelsen bliver størst.

- Det betyder, at de nationale myndigheder i planlægningen og i tilskudsordningerne skal sørge for, at man lokalt mellem kommuner og lodsejere har mulighed for at lave projekter de rigtige steder, og samtidig arbejde med flere dagsordener som eksempelvis grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og kvælstof på samme tid, siger Mark V. Eriksen.

Over 17.000 hektar i spil

Den lokale omlægningsplan for Odense Fjords opland omfatter i alt 308 projekter på 17.544 hektar. Heraf er 45 projekter allerede igangværende, mens 263 er skitseprojekter.

Blandt skitseprojekterne fylder skovrejsning mest med 5.907 hektar. Derefter følger lavbundsprojekter med 2.608 hektar, vådområder med 2.556 hektar, øvrige projekter med 1.863 hektar og permanent ekstensivering med 397 hektar.

Kystvandrådet vurderer, at skovrejsning bliver et centralt virkemiddel i oplandet. Ifølge indsatsprogrammet kan skovrejsning og grundvandsbeskyttelse samlet levere en betydelig del af kvælstofreduktionen, samtidig med at indsatsen kan gavne drikkevand, biodiversitet, klimatilpasning og rekreative interesser.

En del af skovrejsningen er allerede finansieret gennem vandselskabernes grundvandsbeskyttelse. Indsatsprogrammet peger på 5.135 hektar grundvandsbeskyttelse finansieret af vandselskaberne i oplandet. Alene frem mod 2033 ventes disse indsatser at reducere kvælstoftilførslen til fjorden med 20,5 ton om året.

Fjordnære hotspots får særlig betydning

En af de mest konkrete anbefalinger handler om de fjordnære arealer. Kystvandrådet peger på, at marker tæt på fjorden, særligt inddæmmede og pumpede områder, kan have meget høj udledning af kvælstof, fordi vandet ledes hurtigt og direkte ud i fjorden uden nævneværdig naturlig omsætning. Odense Fjord Samarbejdet og Syddansk Universitet har siden 2020 drevet 20 supplerende målestationer langs fjorden. Målingerne viser store geografiske forskelle i næringsstofudledningen.

Særligt områder ved Lumby, Egensedybet og Fjordmarken bliver fremhævet. I Egensedybets opland blev der i 2023 gennemført en hot spot-analyse med 63 målepunkter og 1.900 vandprøver. Den viste en årlig belastning på 138 ton total-kvælstof og 5,2 ton total-fosfor fra området.

Til sammenligning lå de typetalbaserede beregninger i vandområdeplanerne på 56,8 ton total-kvælstof og 1,16 ton total-fosfor. Ifølge Kystvandrådet viser de lokale målinger dermed en væsentligt højere belastning end de teoretiske modelberegninger.

Kystvandrådet anbefaler derfor, at fjordnære arealer med dokumenteret høj udledning behandles som en særskilt indsatskategori i den kommende planperiode. Det skal blandt andet gøre det lettere at gennemføre ekstensivering, vådlægning eller egentlig udtagning af arealer, også hvor arealerne ligger bag diger eller indgår i pumpelag.

- Den store udfordring er udledningen af næringsstoffer, men for at komme i mål skal vi sikre, at indsatsen sker de steder, hvor effekten er størst. Vores lokale analyser viser, at der er mulighed for at blive endnu mere præcise i prioriteringen af arealer og projekter, hvis ellers rammerne tillader det, siger Mark V. Eriksen.

Spildevand: Fokus på foråret

Indsatsprogrammet indeholder også en opdateret vurdering af spildevandsindsatsen i oplandet. Ifølge Kystvandrådet udgør renseanlæg og regnbetingede udløb tilsammen omkring ni procent af kvælstoftilførslen til Odense Fjord.

Kystvandrådet peger dog på, at effekten af yderligere spildevandsrensning varierer hen over året. Reduktioner fra renseanlæg har ifølge rådets modelberegninger størst effekt i foråret, mens effekten i vinterhalvåret vurderes at være lav.

Ejby Mølle Renseanlæg og NØ renseanlæg i Odense Kommune er omfattet af skærpede spildevandsindsatser fra 2027. Kystvandrådet foreslår, at skærpede krav fastholdes i foråret, men ikke i efteråret og vinteren. Ifølge indsatsprogrammet giver dette en reduktion på 8 ton total-kvælstof i perioden marts til august, men med en fjordeffekt, der vurderes at være 9-10 gange så høj som reduktioner fra diffuse kilder.

Til gengæld anbefaler Kystvandrådet, at indsatsen i vinterhalvåret i højere grad rettes mod uvedkommende vand i kloaksystemet. Det vil sige regnvand og indsivende grundvand, som øger belastningen på renseanlæggene og reducerer renseeffektiviteten.

Naturgenopretning under vandet

Kystvandrådet peger også på, at en del af løsningen findes i selve fjorden. Marin naturgenopretning kan ikke stå alene, men bør tænkes tæt sammen med reduktionerne på land.

Ifølge indsatsprogrammet kan reduktioner fra de fjordnære hotspots forbedre vandkvalitet og sigtdybde og dermed skabe bedre muligheder for naturgenopretning under vandet.

- Hvis vi hjælper fjorden tilbage i bedre balance, får vi samtidig et mere robust økosystem. Naturgenopretning i fjorden kan ikke stå alene, men den kan være med til at styrke fjordens evne til at håndtere overskud af næringsstoffer og forbedre de biologiske forhold. Derfor anbefaler Kystvandrådet, at rammerne for naturgenopretningen under vandet også bliver forbedret i de nye vandplaner, siger Mark V. Eriksen.

Efterlyser bedre rammer

Kystvandrådet vurderer samlet, at indsatsprogrammet kan danne grundlag for målopfyldelse i Odense Fjord. Men rapporten peger samtidig på, at målopfyldelsen er sårbar, hvis især vådområdeprojekter og større skovrejsningsprojekter ikke bliver realiseret.

Derfor efterlyser rådet bedre rammer for at prioritere de mest effektive projekter lokalt. Det gælder både vådområder i ådale, skovrejsning, grundvandsbeskyttelse og ikke mindst udtagning af fjordnære, inddæmmede og pumpede arealer.

Kystvandrådets hovedbudskab er, at indsatsen for Odense Fjord ikke kun handler om, hvor mange hektar der omlægges, men hvor de omlægges. For fjorden er der ifølge rådet stor forskel på, om et projekt ligger rigtigt i landskabet.