Nye folk i toppen af Hanegal

Som led i et generationsskifte har den økologiske fødevareproducent Hanegal gennemført en større rokade i de øverste ledelseslag. Det skriver Okologi.nu.

Den hidtidige administrerende direktør, Cees Kuypers, er afløst på posten af Søren Hansen, som sammen med sin forretningspartner Michael Vadgaard Jørgensen har ejet 60 procent af aktierne i Hanegal siden juni sidste år

Michael Vadsgaard Jørgensen er blevet menigt medlem af bestyrelsen, mens den erfarne fødevaremand Flemming Enevoldsen, der har en fortid som adm. direktør i Tulip og direktionsmedlem i Danish Crown, bliver hentet ind udefra som ny formand, skriver Okologi.nu.

Hanegal beskæftiger cirka 50 medarbejdere, som producerer et bredt sortiment af økologiske fødevarer, der spænder fra diverse former for pølser og pålægsprodukter over færdige måltidsløsninger og en voksende vifte af plantebaserede fødevarer.

Læs også