Konsulent med råd til skadedyrsbekæmpelse i øko-marker
Mange planter på de sjællandske øko-marker står flot, selvom en del er plaget af stankelbenslarver og rapsjordloppelarver.

Mia Worsøe bruger som økologikonsulent i Velas en stor del af sin tid på at følge og rådgive de sjællandske økologer.
- Generelt ser de sjællandske øko-marker rigtig flotte ud. De fleste planter står godt, og udbytterne skal nok blive fine, hvis vi fortsætter med at få både vand og sol, som vi har fået de seneste par uger.
Ordene kommer fra Mia Worsøe, der som økologikonsulent i Velas bruger en stor del af sin tid på at følge og rådgive de sjællandske økologer.
Hun peger på, at især kornmarkerne står godt, hvis man vel at mærke har fulgt den optimale rækkefølge for såning og ikke sået for tidligt.
- Nogle økologer fik sået vårbyg, før det begyndte at regne i starten af april, og her blev det kolde vejr efterfulgt af regnvejr, som fik jorden til at klaske sammen og trække kulde ned, fortæller Mia Worsøe.
- Her ser vi, tilføjer hun, at markerne halter lidt efter. Andre fik sået efter, hvor varmen for alvor meldte sin ankomst, og her står det bare hammergodt.
Bare pletter i marken
Har man haft frøgræs, kløvergræs eller kløverfrø forud for sit vårkorn, er det dog vigtigt, at man er opmærksom på stankelbenslarver, påpeger Mia Worsøe.
Stankelbenene lægger sine æg i det tidlige efterår og foretrækker kort græs. Også områder med meget kvik eller anden omfattende græsvækst kan virke tiltrækkende på stankelbenene.
Larverne udvikler sig eksplosivt i foråret, hvor de især gør skade på vårsæden ved at spise planten lige under jordoverfladen. Det viser sig typisk ved bare pletter i marken, der ret hurtigt udvikler sig.
- Vi ser en del stankelbenslarver lige nu, og man skal tage problemet alvorligt. Udfordringen er sædskifterelateret og kan håndteres ved eksempelvis at så vintersæd eller raps efter kløver- og frøarealerne, forklarer Mia Worsøe og uddyber:
- Våde vintre mindsker også problemet og så kan en pakning af jorden efter etablering af vårsæd også skabe dårlige forhold for larverne.
Voldsomme angreb
Selvom rapsmarkerne generelt ser rigtig fine ud på de sjællandske marker, så er det ifølge Mia Worsøe stadig også nødvendigt at være opmærksom på blandt andet rapsjordlopper.
- Økologerne skal tænke over, hvor de placerer rapsmarkerne i det kommende sædskifte.
Mia Worsøe
- Man er begyndt at kunne se skulpegalmyggelarver, og vi kan også konstatere flere ret voldsomme angreb af rapsjordlopper, som har udviklet sig meget negativt grundet de tørre forhold i april.
- Man har derved en stor opformering af forældregenerationen af rapsjordlopper, som så kan starte en ny cyklus, når vi etablerer rapsen til august, forklarer hun og peger på, at man derfor med rette kan rokere rundt på sine kommende rapsmarker for at få mest mulig afstand fra årets inficerede rapsmarker til den kommende sæsons rapsmarker.
Kommende sædskifte
- Økologerne skal tænke over, hvor de placerer rapsmarkerne i det kommende sædskifte – altså skal de gerne så langt væk fra de eksisterende med jordlopper, anbefaler Mia Worsøe.
- Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at man etablerer så tidligt som muligt og med god forfrugt samt gødningstildeling for at give planterne et forspring, lyder det videre fra økologikonsulenten.
Hun understreger dog, at rapsen nok skal levere et udmærket udbytte til trods for rapsjordlopper samt det tørre og kolde vejr tidligere på foråret, der har skabt dårlige betingelser for insekter.
- Planterne har klaret det overraskende flot, så mon ikke det bliver et godt rapsår alligevel, slutter Mia Worsøe med et smil.