Brug kompost strategisk i det økologiske sædskifte, for virkningen kommer ikke første år, lyder anbefaling fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug ved velbesøgt kompost-arrangement.
Afpudset græs og efterafgrøder og finsnittet kvas fra haver og parker kan blive til den fineste landbrugskompost på få måneder. Spørgsmålet er, hvad landmanden får ud af at bruge den. Det fik 80 interesserede økologer og konsulenter nogle af svarene på, da Innovationscenter for Økologisk Landbrug inviterede til kompostdag forleden hos Anton Rasmussen ved Harlev vest for Aarhus.
Han driver en planteavlsbedrift med 40 hektar ved siden af sit job som chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvor. og han lægger i øjeblikket jord til flerårige forsøg med kompost som gødning.
Svært at øge indholdet af kvælstof
Kompost er interessant for økologiske landmænd, fordi den kan fremstilles af restprodukter, som økologer må anvende som gødning. Forholdet imellem kulstof og kvælstof afgør, om en gødning frigiver eller suger kvælstof til sig, når den bliver udbragt.
Have-/parkaffald har et højt C:N forhold, hvilket giver risiko for, at kompost tager kvælstof fra den plantetilgængelige pulje, når den udbringes. I forsøget er der blandet hhv. 25, 33 og 50 pct. kløvergræs i komposten. Uanset blanding ender C:N-forholdet i alle miler dog samme sted - på 13-15.
- Så brug jeres kløvergræs til noget bedre, hvis I kan. Meget kløvergræs i komposten er ikke bedre end lidt, konkluderer Morten Winther Vestenaa, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Noget grønmasse skal der dog til for at lave en god kompost. Det grønne er let omsætteligt og sætter gang i de mikrobielle processer.
To veje til færdig kompost
Kompost kan fremstilles i en kort, kontrolleret proces eller i en mere ekstensiv og langsom proces. Deltagerne kunne på dagen se og snuse til resultatet af begge.
I den kontrollerede kompostering (CMC) vendes bunken hver gang, temperaturen når op på 60 grader. Komposten er færdig efter 6-10 uger, og metoden reducerer N-tabet.
Alternativet er mikrobiel karbonisering (MC), hvor det blandede materiale sættes op i en trapez-formet mile. Komposteringen tager omkring seks måneder. Milen trykkes flad på toppen for at undgå tab af næringsstoffer og mindske udledningen af klimagasser.
Kompost tæller nu som gødning
Siden 2022 er komposteret have-/parkaffald at regne som en gødning med et udnyttelseskrav på 40 pct. første år.
- Det ser vi ikke i praksis. 120 kg total-N i kompost har ikke givet merudbytte her. Effekten kommer på langt sigt – dels gennem en langsom frigivelse, dels gennem opbygning af en bedre jordstruktur og et højere indhold af kulstof, forklarer Anton Rasmussen, der vurderer, at der næppe er udsigt til at slippe af med udnyttelseskravet.
- Men måske kan det argumenteres ned på et lavere niveau, siger han.
Jorden er en stor sort boks
Kompostens betydning for jordens frugtbarhed blev berørt af specialkonsulent Sidsel Birkelund Schmidt, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Hun leder projektet ’Kompost - recirkuleret næring og kulstof til jord og afgrøder’, der bl.a. undersøger, hvad der sker med jordens mikrobiom, når den får tildelt kompost. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.
- Forskningsmæssigt er det en stor sort boks, vi kigger ind i, men indtil videre viser analyserne, at det mikrobielle samfund bliver mere alsidigt, når vi tilfører kompost. Vi ser en stor effekt af komposttildeling på konventionel jord. hvor jordens mikrobiom efter tildeling af kompost ligner den økologiske jord mere end før, forklarer Sidsel Schmidt.
Fakta om kompost
Ingen eller marginal 1.års effekt men positiv effekt på længere sigt
Brug kompost strategisk i sædskiftet
Køb ikke biomasser for dyrt – anslået højst 25 kr./ton
Bland ’grøn’ biomasse med ’brunt’
Kompost tæller i gødningsregnskabet for både N og P
Udnyttelseskrav: 40 pct. af total-N
To metoder:
CMC: hurtig, arbejdsintensiv og kontrolleret med lille tab af næringsstoffer
MC: langsom og ukontrolleret med lille arbejdsindsats og større tab