Finanstilsynet sover i timen – igen

Af Poul Erik Hedegaard, afdelingschef, LHN

Hvis ikke Finanstilsynet snart vågner op til dåd, vil en stor del af dansk landbrug og den danske landbrugsjord ende i hænderne på danske og udenlandske selskaber.  Det lyder voldsomt, men realiteten er, at det er meget svært for de unge landmænd at etablere sig pga. de store krav til kapital og dansk landbrugsjord er det billigste i hele Vesteuropa, hvilket gør opkøb særdeles attraktivt for bl.a. udenlandske investorer. De seneste 5 år har vi set adskillige store bedrifter blive solgt den vej.

Sidst Finanstilsynet sov i timen var i 00’erne, da der blev bygget nye stalde over hele landet. Selv landmænd, som aldrig havde tjent penge på driften, fik lov til at låne til nybyggerier af bankerne.

Unge landmænd havde heller ingen problemer med at få banklån uden krav til egenkapital og erfaring. Det betød, at den gode YJ-ordning, vi havde den gang, som hjalp unge landmænd med at finansiere en ejendom, ikke blev brugt mere og derfor valgte man at ophøre med ordningen.

Bankerne har fået tæsk

Men sidst i 00’erne vågnede Finanstilsynet op og herefter har bankerne fået så meget tæsk af selvsamme tilsyn, at de nu ikke låner penge ud til landbruget uden at stille krav om en stor egenkapital og indtjening fra den enkelte bedrift. Unge landmænd skal stille med 20 procent i egenkapital og da en ejendom i gennemsnit koster ca. 25 mio. kroner betyder det et egenkapitalkrav på 5 mio. kroner. Det er de færreste unge landmænd, hvor driftige de end er, der har sparet så mange penge op som 28-årig.

Andre finansieringsmuligheder NU

Hvor skal man så kigge hen efter finansiering som ung landmand? Ja vi har fået Vækstfonden, som kan hjælpe med egenkapitalen, men de skal have mindst 8 procent i rente og lånet skal afdrages over 10 år. Et lån koster altså lige så meget i ydelse som de første 70 procent belåning, eller sagt på en anden måde 500.000 kroner mere i årlig ydelse end det gjorde i den tidligere YJ-lån ordning. Det er helt på sin plads at sætte spørgsmålstegn ved, om Vækstfonden er den rigtige til at administrere lån til landbruget.

Inden år 2030 skal 44 procent af Danmarks landbrugsbedrifter have ny ejer. Ifølge Danmarks Statistik var 15 procent af alle landmænd under 40 år for 15 år siden, og nu er tallet kun 6 procent.

Det bør derfor have meget høj prioritet hos de danske politikere at få ændret den nuværende belåning til de nyetablerede enten ved at sætte belåningsgraden op ved førstegangskøbere eller kigge på andre muligheder.

Styring af strukturudviklingen     

De skærpede krav til egenkapital og de svære muligheder for unge i forhold til at skaffe kapital betyder også, at danske landbrugsejendomme i stor stil bliver opkøbt af nuværende landmænd, som så bare bliver større og større. Hvem skal overtage disse ejendomme, når de engang skal generationsskiftes?

I Danmark vil man i høj grad gerne tage politisk styring på landbrugets retning i den måde man vil forvalte fordelingen af EU-midler i næste runde af landdistriktsprogrammet. Tiden er til at man også tager politisk styring på strukturudviklingen og ejerskabsforholdene i landbruget.