Analyse: Danish Crown banker konkurrenterne

Danish Crowns lever nu op til koncernens egne mål om at levere en indtjening på 83 øre mere end konkurrenterne, viser en analyse, som finans.dk har lavet.

Den eksplosive stigning i de globale svinepriser har gjort, at Danish Crown nu lever op til sine egne mål om at levere en indtjening, der er 83 øre højere end konkurrenterne pr. kilo. 

Det viser en analyse, som finans.dk har lavet. Analysen er baseret på afregniongspriserne det sidste halve år, og den viser, at Danish Crown i første halvdel af regnskabsåret 2019-2020 har afregnet 113 øre bedre end det vægtede gennemsnit af koncernens udenlandske konkurrenter. 

Det er udbredelsen af afrikansk svinepest i Kina og de deraf følgende galoperende svinepriser, der har været driveren bag fremgangen. Men det har også haft stor betydning, at den danske svineeksport på forhånd var gearet til den nuværende fremmarch i Kina. Hos Danske Svineproducenter roser formand Kim Heiselberg udviklingen.

- Man kan kun rose, at selskabet er kommet så langt foran konkurrenterne. Danish Crown har tilsyneladende fået det maksimale ud af situationen i Kina, og samtidig har de skilt sig af med underskudsforretningen Tulip, så fokus kan flyttes over på de ting, der giver penge. Nu gælder det om at holde momentum. Den afgørende test bliver, om Danish Crown kan holde fast i et forspring, når det bliver hverdag, og eksporten til Kina normaliseres, siger han til finans.dk.

Det er kun et år siden, at Danmark haltede efter de andre store svineproducerende lande i Europa, Tyskland, Spanien og Frankrig i afregning til svineproducenterne.

Læs mere om Afrikansk svinepest

ASF er en virussygdom med høj dødelighed. Derfor er der stort fokus på effektiv smittebeskyttelse for at undgå et udbrud på dansk jord.

Læs mere her

Læs også