Belgiske Wouter Saelens håber at øge produktionen af protein på sin ejendom, som han vil gøre mere bæredygtig og fri for importeret foder. Og den belgiske regering hjælper ham på vej.
Europa har brug for proteiner, lyder meldingen fra EU, og en af dem, der arbejder for at hente flere proteiner fra sine marker, er belgiske Wouter Saelens.
Han har gennem flere år forsøgt sig med sojabønner, men det lykkedes ikke alt for godt og var ikke rentabelt sammenlignet med import fra Brasilien og Argentina.
Nu har han kastet sig over quinoa – endda baseret på dansk frømateriale.