Klar til høst

Af Brian Bastrup Søndergaard, Planterådgiver Velas

Med en vinter og et forår, der endnu engang har vist sig mere regnfuldt, end vi har været vant til fra tidligere sæsoner, ville det være lettest at glemme alt om det seneste halve år hurtigst muligt. Men så snart såmaskinen er færdig, så træk vejret dybt, tag en kort pause, og få noteret de erfaringer, der er blevet gjort undervejs i forårets hektiske arbejde.

I efteråret så vi store problemer med at få både kartofler og majs hjem fra marken, mens traktorerne foran redskaberne blev større og større, i samme takt som vi kunne hælde vand af regnmåleren. Mængden af regn i efteråret var mere, end vi har været vant til, hvis vi sammenligner med klimanormalen for de seneste 30 år. Men vi skal ikke glemme, at vi også indenfor de sidste fem år har haft en del våde forhold om efteråret, når kartofler og majs skal bjærges. Hidtil har løsningen på de våde forhold i efteråret været at investere i større traktorer, hjultræk på vogne og optagere samt redskaber til bjærgning af traktorer, når de uundgåeligt sidder fast. For mig at se er det en skrue uden ende, som ikke fører noget godt med sig. Vi skal have vendt vores tankegang for at kunne lykkes med opgaven.

Rigtig mange landmænd er vant til at tage et tjek af deres afgrøder før høst. Hidtil har fokus været på at få vurderet, hvordan afgrødeetableringen er lykkedes, hvordan det ser ud med ukrudtstrykket og ikke mindst, om der er noget, der skulle have været gjort anderledes.

I år håber jeg, at før høst-tjekkene også vil få et ekstra element – et statustjek på jordens sundhed. Vi er nødt til at vænne os til at tænke i marker, der er farbare under/efter fugtige forhold, det vil sige, at vandet skal kunne komme væk fra marken, og her spiller jordbehandlingen en stor rolle. Vi skal også forholde os til, hvordan vi behandler jorden som det dyrkningsmedie, den nu engang er. Det vil give en mere fremtidssikret jord, der har bedre afdræning, og som giver nemmere færdsel og i sidste ende højere udbytter.

Græsukrudt, som for eksempel er opformeret efter flere års manglende sædskifte, måske endda kombineret med tidlig såning, kan løses via en god kombination af kemi, sædskifte, strategisk jordbearbejdning og godt håndværk. Men har vi først fået ødelagt jorden, så den er komprimeret og umuligt at gennembryde for rødderne, tager det virkelig mange år at få rettet op på igen.

Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi begynder at forholde os til, hvilken jord vi har. Vi skal væk fra den spiral, der har betydet, at vi automatisk har tænkt i en større traktor, for hver gang vi ikke har kunnet køre, eller at hjultræk på redskaberne løser vores problemer. Vi skal i stedet se på vores måde at agere på gennem de senere år, få tjekket om drænene har taget skade efter arbejdet i efteråret og få vurderet, om arealerne i det hele taget er drænet godt nok i forhold til de forhold, vi efterhånden har.

Samtidig skal vi til at se på vores organiske materiale. Spørg dig selv, om du tilfører materiale til jorden i form af snittet halm, husdyrgødning eller efterafgrøder, eller du reelt forringer jorden for hver sæson? Der bliver kamp om det organiske materiale de næste mange år, så risikoen for at vi trækker ressourcer fra jorden, og dermed forringer sandsynligheden for at få eller opbygge den gode, sunde jord, er meget stor.