Ploveksperten Jens Iversen anbefaler at pløje i varierende dybder.
Pløjeeksperten Jens Iversen har kørt med varierende pløjedybder i fem til seks år på sin egen bedrift på limfjordsøen Mors, og hvert år har han noteret ned på markkortet, hvilken dybde han har pløjet i.
- Det er en kæmpe succes, specielt i foråret, hvor jeg kun pløjer i 15-16 centimeter. Jeg kan se, at plantematerialet, og den gylle jeg pløjer ned, bliver omsat hurtigere, forklarer pløjeeksperten, som nu anbefaler andre at pløje i varierende dybder.