Du kan nu finde den nye vejledning om obligatoriske målrettede efterafgrøder i 2024 på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Her kan du læse om kravet til målrettede efterafgrøder og dine muligheder for at anvende alternativer.
Det nye i vejledningen er blandt andet en ny omregningsfaktor for tidlig såning af vinterafgrøder og braklagte arealer.
Der er også indført en undtagelse fra kravet om en forårssået afgrøde, hvis arealet efterfølgende indgår i en tilskudsordning eller projekt for permanent udtagning.
Vejledningen er klar efter, at bekendtgørelsen om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2024/2025 blev offentliggjort 23. juli.
Kravet om obligatoriske målrettede efterafgrøder træder i kraft 1. august.