Klaus Aage droppede græsfrøene i år: - Det har været fantastisk dejligt at kunne holde fri

- Det er godt nok nemt at tærske ærter på den her måde.

Svend Olav og Klaus Aage Bengtson, Elsnab Landbrug, har gennem årene som økologer gjort sig gode erfaringer med at høste fremavlsærter. Skårlægning en halv snes dage før høst og så en bæltepickup på mejetærskerne. Således også i sidste uge, hvor bedriftens sidste sæson med økologiske ærter til såsæd skulle tærskes.

- Der er da kommet nogle byger, siden de blev skårlagt, men disse her ligger altså fint og er nemme at samle op med pickuppen.

- Jeg satser på en vandprocent på 20-23 procent, altså lidt før de er lagerfaste. Det skyldes, at jeg til såsæd helst skal undgå, at ærterne flækker. Så tørrer vi en smule på dem derhjemme i planlageret og opnår derved en fin kvalitet, fortæller Klaus Aage Bengtson.

Skårlægning letter høsten

- Som økologer har vi jo erfaret, at der kan komme en del ukrudt i ærterne. Det er der også pletter med her, men ved at skårlægge undgår vi både at få en masse jord med ind i maskinen og kan nemt blæse ærterne rene ved at sætte fuld luft på soldkassen.

- Udbyttet er cirka tre tons pr. hektar på den lidt kraftige JB 5-6-jordtype. I marker med mere sandede jordtyper og med omhyggelig opmærksomhed på vanding kan de økologiske ærter nærme sig fire tons pr. hektar, lyder det fra den erfarne og snart forhenværende økolog.

- Prisen på økologiske fremavlsærter er ok for tiden, men som konventionel planteavler vil jeg nok holde lidt igen med ærtedyrkningen. Dels har andelen med bælgsæd været høj i årene som økolog, og dels vil jeg nu til at have vinterraps ind i sædskiftet igen.

Pause fra frøet

For første gang i sit landmandsliv dyrker Klaus Aage Bengtson ikke græsfrø til høst i 2024.

- Det har været fantastisk dejligt at kunne holde fri og nyde sommeren med familien i juli måned. Hidtil har vi jo argumenteret med, at frøgræsset var med til at sprede høstsæsonen og udnyttelsen af mejetærskeren. Med skiftevis regn og sol i juli måned har jeg mange gange tænkt på alle årene, hvor vi skulle kæmpe med frøhøsten. Især nu, hvor lagrene hos frøfirmaet er fyldt godt op og prisen mindre attraktiv, har jeg altså ikke savnet frøhøsten.

- Men nu må vi jo se. Når markerne igen er ved at være godt rensede for ukrudt, vil jeg da ikke afvise, frødyrkning igen kommer på tale.

Flotte hestebønner

En afgrøde, der helt sikkert får genvalg til næste år på Elsnab Landbrug, er hestebønnerne.

- Hestebønnerne står helt fantastisk i år, og jeg hører nu til den gruppe af planteavlere, der seriøst overvejer at planlægge lidt senere såning end den gængse anbefaling. Marken herovre blev sået 12. maj.

- Se derovre på marken ved siden af. Arealet til venstre er ikke radrenset, der er dem til højre, men begge steder står de vældigt godt. Det er som om, de kraftige planter har kunnet suge alt nedbørsoverskuddet op.

- I hvert fald har hestebønnerne ikke, som det var tilfældet med korn og ærter, lidt under de store regnmængder. Tværtimod står hestebønnerne flotte som aldrig før, og jeg er spændt på, om det også giver sig udslag i udbyttet, når vi om en måneds tid skal tærske dem.

Hvedehalm til biokul

1. august begyndte hvedehøsten hos Elsnab Landbrug.

- Vi har indtil nu tærsket 170 hektar konventionel hvede, det meste på en lettere jordtype, og hvor jeg i forsommeren lige var ude med vandingsmaskinerne en kort periode.

- Udbyttet er blevet 7,5 tons i snit, så det rammer nogenlunde som forventet for konventionel hvede. Til gengæld giver det pænt med halm, 4,7 tons pr. hektar.

- Det er godt nok nemt at tærske ærter på den her måde

Klaus Aage Bengtson, Elsnab Landbrug

Klaus Aage Bengtson har fra i år fået en særlig interesse i halmudbyttet, idet Elsnab Landbrug har tegnet sig som leverandør af 1.500 tons halm til biogas- og pyrolyseprojektet Agri Energy Vrå.

I den forbindelse snittes der lige nu halm fra de høstede hvedemarker i en kæmpe bunke til senere levering til energiselskabet.

For lavt udbytte

Og så er der lige den økologiske brødrug.

De syv hektar brødrug, der præcis seks uger efter bestøvning skulle skårlægges og senere tærskes efter det teoretiske tidspunkt for højeste tørstofindhold i kernerne.

- Udbyttet blev kun fire tons pr. hektar, og det var for lidt. Strategien med at fastlægge det optimale tidspunkt, hvor både faldtal og udbytte rammer bedst, holdt ikke stik i år. Det var simpelt hen for tidligt i år, så her må vi udtænke en anden strategi. Jeg lagde mine erfaringer på Facebook, og der var da også straks kommentarer fra andre, der har prøvet det samme.

- Nu har vi prøvet det på et mindre areal, og jeg vil nøjes med at glæde mig over, at vi landmænd fortsat er gode til at dele erfaringer med hinanden. Det er den måde, vi hele tiden bliver dygtigere til vores arbejde, siger en smilende, klogere og absolut ikke bitter nordjysk planteavler over sit lille forsøg.