En ny rapport fra den grønne tænketank Concito peger på tre mulige fremtider for Danmarks landskaber. Hver af disse scenarier øger den samlede værdi for samfundet og kan potentielt give en økonomisk gevinst på op til 56 milliarder kroner årligt på forskellig vis. Men der er en klar gevinst ved et mere plantebaseret landbrug, lyder det.
Danmark står overfor en historisk omlægning af sine arealer, som ifølge en ny rapport fra den grønne tænketank Concito kan øge samfundets rigdom betydeligt. Rapporten peger på tre mulige veje for Danmarks landskaber, og alle tre scenarier lover en større økonomisk gevinst end i dag, selvom der allerede er afsat 40 milliarder kroner politisk til klimamål, reduktion af kvælstofudledning og øget biodiversitet.
Rapporten »Fremtidens Arealanvendelse« præsenterer tre scenarier for Danmarks fremtidige arealfordeling og analyserer den samfundsværdi, de hver især kan generere. Med udgangspunkt i metoden bag det grønne BNP belyser analysen, hvordan ændringer i landbrugsproduktion kan påvirke den samlede værdi af Danmarks arealer.
Tre scenarier
Danmark er blandt de mest opdyrkede lande i verden, men nye behov såsom mere natur, øget biodiversitet, solceller, vindmøller og klimasikring presser sig på. Concito's rapport præsenterer tre forskellige modeller for fremtiden:
Model 1 fokuserer på et optimeret produktionslandskab med færre husdyr og mere produktionsskov.
Model 2 prioriterer menneskers naturoplevelser med større bynære naturområder og urørt skov.
Model 3 er naturens præmisser, hvor biodiversitet og større naturområder udenfor byerne er i fokus.
56 milliarder i merværdi
Værdien af de ikke-markedsomsatte goder som økosystemtjenester, forbedret mental sundhed og rekreative naturområder overstiger i flere af visionerne den traditionelle BNP-værdi fra landbrugsproduktionen. For eksempel viser vision 2, at transformationen til en primært plantebaseret produktion og fordoblingen af bynær natur kan skabe en samlet værdi på 152 milliarder kroner årligt – langt højere end dagens 96 milliarder kroner.
Selvom modellerne adskiller sig, er fælles for dem alle, at de lover en øget samlet værdi for samfundet svarende til 12-56 milliarder kroner om året, fremgår det af rapporten.
Concito fremhæver, at hvis man også medregner fordelene ved beskyttelse af biodiversiteten, forbedret mental sundhed og mindskede omkostninger forbundet med CO2-udledning, så vil gevinsterne være betydelige.
60 procent
I dag optager landbruget 60 procent af Danmarks areal, mens natur og skov dækker henholdsvis 16 og 9 procent. Den animalske produktion, der omfatter kvæg og svin, dominerer både arealanvendelsen og udledningen af CO2. Analysen påpeger, at en omlægning til en mere plantebaseret produktion kan frigøre betydelige arealer, der kan bruges til skovrejsning og naturbevarelse. Dette vil ikke kun forbedre biodiversiteten og vandkvaliteten, men også øge værdien af rekreative områder.
Det understreges også, at den fremtidige værdiskabelse i høj grad afhænger af, hvordan man formår at balancere de forskellige interesser mellem landbrug, klima og naturbevarelse.