Fodring med frisk græs kan spare 590 kroner pr. årsko
En billigere fodring og et højere proteinudbytte i hvidkløver-græsblandinger kan være nogle af argumenterne for at interessere sig for friskgræs-fodring, viser en analyse, Seges Innovation har gennemført på to bedrifter i 2023 og 2024.
Der er stort set ingen udbytteforskel målt i foderenheder, når man sammenligner fodring med frisk græs og ensilering. Men både økonomien og proteinudbyttet – og dermed en reduceret kvælstofudvaskning – kan være gode argumenter for at kigge i retning af Maksigrass-konceptet, viser en ny analyse fra Seges Innovation.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
19. september 2026
9 min · 18. september
Græsstøtte er uafklaret, gødningsloven møder både EU-klage og opbakning, og smågriseeksporten styrer mod nye rekorder.
Selv om der køres på op mod 55 procent af marken ved friskgræshøst med Maksigrass, er aksellasten noget lavere end ved traditionelle slæt. Arkivfoto: Christian Carus
Analysen tager udgangspunkt i et forsøgssetup med to gentagelser af ensilering (EN) og friskgræshøst (FG) i flere marker. Her på den konventionelle bedrift. Foto: Seges Innovation
I gennemsnit blev der høstet 300 kg protein mere pr. hektar med friskgræshøsteren end ved slæt på den konventionelle bedrift, hvor der blev anvendt en hvidkløver-græsblanding. Kilde: Seges Innovation
Besparelsen ved at fodre med frisk græs i 162 dage i 2024 på den konventionelle bedrift blev 590 kroner pr. årsko. På grund af maskinstationskørsel med Maksigrass-vognen, blev der tjent yderligere på konceptet. Arkivfoto: Christian Carus