Store forventninger til kvælstoffikserende bakterier på vestjysk øko-landbrug

Kvælstof er en begrænsende faktor på økologiske landbrug. Og har man høstet de fleste lavthængende frugter i jagten på udbyttet, kan det derfor være tid til at se på andre optimeringspotentialer i form af nye teknologier.

På Ausumgaard, der er kendt for at være forløbere inden for bioraffinering og biogasproduktion, fylder slætgræs naturligt meget i sædskiftet. Målet er at holde på det kvælstof, de har til rådighed og samtidig sikre, at de kan fodre gårdens biogasanlæg med det tørstof, der er nødvendigt.

Derfor har de valgt at tage et nyt redskab i brug for at maksimere kvælstofudnyttelsen: kvælstoffikserende bakterier.

Ser forskellen med det blotte øje

Det er driftsleder på Ausumgaard Søren Østerby, der står for at sikre udbytterne på gårdens marker. I denne sæson har han valgt at teste den kvælstoffikserende bakterie af i vinterraps og i kløvergræs. Og indtil videre ser potentialet for et merudbytte lovende ud.

- Indtil videre har vi gode erfaringer med vores forsøg i vinterraps med den kvælstoffikserende bakterie Vixeran, hvor vi tydeligt kan se en forskel i det behandlede i forhold til det ubehandlede – selv med det blotte øje, siger driftslederen og fortsætter:

- Vores forhåbning er derfor også, at vi kan hæve proteinindholdet og tørstofindholdet i kløvergræsset. Resultatet skal kunne måles i form af flere hkg pr. hektar, da der skal en del tørstof igennem biogasanlægget daglig. Desuden skal vi også bruge proteinet til vores græsproteinanlæg.

Biologiske midler er en del af løsningen

Det er Peter Frøijk fra Vestjyllands Andel, der i første omgang prikkede til Søren Østerby med ideen om, at den kvælstoffikserende bakterie måske kunne være relevant i forholdt til optimere på tørstofudbyttet til biogasanlægget.

Han fortæller, at formålet med at teste bakterierne af i kløvergræsset blandt andet er at fordele kvælstofindsatsen på øko-landbruget ud over hele vækstsæsonen.

- For at undgå den kvælstofkløft, der nogle gange kan opstå i vækstsæsonen, når planten for alvor har brug for næring, synes jeg det giver mening at gøre brug af midler som Vixeran til at fordele indsatsen. På den måde kan man minimere risikoen for, at planten mangler kvælstof i perioder, hvor den har brug for næringen, siger Peter Frøijk.

Han forklarer desuden, at på så effektiv en økologisk planteavl som Ausumgaard er der ikke nødvendigvis flere lavthængende frugter at hente for at maksimere på udbytterne. Derfor er det en god idé at gøre brug af nye teknologier i jagten på de sidste procenter.

- De høster i forvejen rigtig gode udbytter i deres græsmarker på Ausumgaard, fordi Søren er en dygtig driftsleder. De har desuden meget lidt spild, hvorfor det næste oplagte skridt i forhold til at optimere er at se på sådan noget som kvælstoffikserende bakterier, forklarer Peter Frøijk.

Vil teste af over flere år

På Ausumgaard er Søren Østerby godt klar over, at det kan være svært at bedømme effekten af midler over en enkelt sæson. Derfor vil han gerne teste den kvælstoffikserende bakterie af over flere sæsoner, så han kan udnytte potentialet fuldt ud i marken.

- Vi vil teste det af over flere år for at lære, hvordan det virker - og teste om det virker. Kvælstof er ofte den begrænsende faktor for vores udbytter, og jeg håber, at vi kan give udbytterne et løft. Jeg ved, at der har været fornuftige merudbytter i flere forsøg med midlet, så det regner jeg også med.

Især er driftslederen opmærksom på, at teknikken til tildeling af den kvælstoffikserende bakterie er først skridt for at opnå det optimale potentiale.

- Timing af behandlingerne er vigtig for at få det maksimale ud af produktet, så vi undgår, at afgrøden mangler kvælstof i løbet af sæsonen. Den skal have mulighed for at virke, når planten har behovet, siger Søren Østerby.