Det danske kalkforbrug er i underkanten
Chefkonsulent hos Seges Innovation advarer mod yderligere fald i jordens reaktionstal, hvis afgrødernes udbytteniveau skal holdes.
Kalk er en forudsætning for at opretholde det optimale reaktionstal i jorden, og kalkning er derfor vigtigt for udbyttet. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
- Kalk er en forudsætning for at opretholde det optimale reaktionstal i jorden, og kalkning er derfor vigtigt for udbyttet, understregede Leif Knudsen, chefkonsulent hos Seges Innovation, da han forleden deltog i et webinar afholdt af Seges under titlen »Kalkning i marken - betydning for udbyttet«.
- Vi har set relativt beskedne merudbytter for kalkning i Landsforsøgene. Det skyldes, at vi i de fleste forsøg ikke er under grænsen for, hvad reaktionstallet skal være, førend det bliver helt kritisk lavt.
Dog viser ældre forsøg, ifølge chefkonsulenten, at kommer reaktionstallet under 6,0, så får man betydelige merudbytter ved kalkning.
Chefkonsulent hos Seges Innovation, Leif Knudsen, deltog forleden i et webinar under titlen »Kalkning i marken - betydning for udbyttet«. Arkivfoto
- Der, hvor vi for alvor kan se kalkens betydning på helt langt sigt, er i de langvarige forsøg på Jyndevad, hvor der er forsøgsled, der ikke har fået kalk siden i begyndelsen af 1940’erne og forsøgsled, der har fået forskellige tildeling af kalk hvert femte til niende år, hvor man har sigtet efter at opnå forskellige reaktionstalsniveauer i jorden.
- Her ses det tydeligt, at har man helt undladt at give kalk, og reaktionstallet kommer ned på de 4,2, så høster man ingenting. Det er optimalt, hvis man har et reaktionstal omkring 6,0 på den grovsandede jord, som er på Jyndevad.
Anbefaling af reaktionstal
- Vi har et mål om, at når vi kalker på JB1-4, så kalker vi op til 6,2 ved middelfølsom afgrøde i sædskiftet. Der skal man bruge cirka 0,6 ton kalk, for at hæve reaktionstallet 0,1 enhed.
- På lerjord anbefaler vi lidt højere reaktionstal. På JB6 kalkes op mod reaktionstal 6,3. Har man meget ler, og der er områder i marken, hvor det er svært at opnå en god jordstruktur og et godt såbed, vil vi gerne have et lidt højere reaktionstal, da kalk har en positiv indflydelse på jordstrukturen, forklarede Leif Knudsen.
Han påpegede, at afgrøderne opdeles efter, om de er tolerante (havre, rug og kartofler), middel (hvede, rasp og byg) eller følsomme (sukkerroer, lucerne og tildels vårbyg).
- Er afgrøderne tolerante, anbefales et reaktionstal på 6,35, er de middel, stræbes efter et reaktionstal på 6,55 og er afgrøderne følsomme, skal reaktionstallet ligger på 6,75.
Dernæst deles reaktionstallet også efter, hvor meget humus, der er i jorden. Jo mere humus, der er i jorden, jo lavere reaktionstal. Det skyldes, at humus i sig selv virker strukturforbedrende, så indholdet af organisk stof betyder faktisk også noget for det kalkniveau, der tilstræbes.
Dexterindex over 10
Det diskuteres, ifølge Leif Knudsen, jævnligt, hvorvidt man på lerpletterne, hvor vi typisk har et lavt organisk stof og dårlig fremspiring, burde gå endnu højere op i reaktionstal.
Det er specielt der, hvor Dexterindexet er over 10 og lerprocenten over 15. Her er målet et reaktionstal på 7,2 mod den nuværende kalkalgoritme på JB7 på 6,8.
Dexter-index
Dexter udtrykker forholdet mellem kulstof i jorden og lerindholdet.
- Det er sådan, at kulstof eller organisk stof, det binder lerpartiklerne sammen og gør dem til at arbejde med, men hvis der ikke er nok organisk stof i jorden, så har man ikke den binding, og derfor er jorden vanskelig at arbejde med, forklarede chefkonsulent hos Seges Innovation, Leif Knudsen.
Han fremhæver, at løsningen på langt sigt er at øge mængden af organisk stof, men at kalk og det højere reaktionstal også kan hjælpe med at få jorden mere bearbejdningsegnet.
Forsøg viser, at kommer reaktionstallet under 6,0, får man betydelige merudbytter ved kalkning. Arkivfoto: Line Brusgaard
Udvikling i forbrug af kalk til jordbrugsformål
De sidste 20-25 år har niveauet ligget stabilt omkring de 500.000 ton kulsur kalk (CaCO3) pr. år.
- Det er gået voldsomt ned i forhold til midt i 1980’erne, hvor vi lå på et kalkforbrug på 1,6 millioner ton kulsur kalk pr. år.
- Det har resulteret i en reduktion af gennemsnitlige reaktionstal, der er faldet fra 6,53 i 1987-1990 til 6,22 i 2016-2020 baseret på analyseresultater, vi tager hvert år, påpegede chefkonsulent hos Seges Innovation, Leif Knudsen.
- Så reaktionstallet er faldet. Det er måske ikke faldet så meget, som man kunne frygte med den nedgang i kalktildeling. Jeg tror, at en af årsagerne til, at det ikke er faldet mere er, at vi har fået en langt bedre kvælstofudnyttelse, der gør, at kalkforbruget bliver lavere.
Er kalkniveauet så nok?
- Vores forbrug er i underkanten.
Ifølge Leif Knudsen skal niveauet ikke falde ret meget mere, førend der bliver for mange steder, hvor det er kritisk lavt.
Han har regnet sig frem til, at man bør bruge 740.000 ton kulsur kalk for at opretholde reaktionstallet på det niveau, vi ønsker, hvilket skal ses i relation til, at vi i Danmark kun bruger cirka 500.000 tons kalk årligt.
Kalkforbruget er faldet fra cirka 1,6 millioner ton kulsur kalk i midt 1980'erne til omkring de 500.000 ton de seneste 20-25 år. Ifølge chefkonsulent hos Seges Innovation, Leif Knudsen, bør forbruget være 740.000 ton kulsur kalk årligt, for at opretholde reaktionstallet på det ønskede niveau. Skærmfoto: Henriette Lemvig
