Fire landbrug tester efterafgrøder til biogas på 300 hektar

Fire landbrug i Jylland og på Fyn fortsætter for andet år forsøgene med at dyrke efterafgrøder som biomasse til biogasproduktion. Det oplyser BJ-Agro i en pressemeddelelse.

Forsøgsarealet bliver i 2026 udvidet til 300 hektar. Til sammenligning blev der i 2025 høstet efterafgrøder på 108 hektar som led i projektet. Formålet er at undersøge, om efterafgrøder både kan reducere udvaskningen af kvælstof, forbedre jordens frugtbarhed og levere en økonomisk rentabel biomasse til biogasanlæggene.

Biogasanlæggene anvender blandt andet husdyrgødning, men gasproduktionen kan øges ved at blande gødningen med andre biomasser som spildprodukter, planterester og energiafgrøder. Samtidig er landbruget underlagt krav om etablering af efterafgrøder for at begrænse kvælstofudvaskningen.

All-in med iderigdom

Projektet gennemføres med faglig bistand fra Aarhus Universitet og rådgivningsvirksomheden Fremsyn. Det finansieres af de deltagende landmænd, GUDP og Vestjyllands Andel, mens BJ-Agro står for projektledelsen.

- Det er en fornøjelse at se, hvordan de fire landbrug går all in med deres idérigdom og erfaring for at finde og demonstrere best practice, siger Ulrik Kragh, der er projektleder på projektet og adm. direktør i BJ-Agro.

- Det er blandt andet dette engagement, der har gjort det muligt, at vi i 2026 kan udvide forsøgsarealet og forfine varianterne yderligere, tilføjer han.

Ti forskellige metoder skal afprøves

Forsøget omfatter ti forskellige varianter inden for etablering, dyrkning, planteernæring og høst af efterafgrøderne.

Ud over at øge produktionen af biomasse er målet at mindske udledningen af lattergas og reducere behovet for fossile energikilder. Samtidig skal projektet vise, om efterafgrøderne kan udvikles til en økonomisk attraktiv produktion for landmanden.

- Netop denne cocktail af muligheder gør det interessant at udvikle og demonstrere, hvordan efterafgrøder kan ændres i opfattelse fra »irritation midt i høst« til en økonomisk bæredygtig indsats, der bidrager til respekten for landbrugets bidrag i den grønne omstilling, siger Ulrik Kragh fra BJ-Agro.

Et af de områder, projektet arbejder videre med, er tidlig såning af olieræddike. I 2025 blev frøene spredt fra kornets plejespor, mens kornafgrøden stadig stod på marken. Metoden giver efterafgrøden mellem 14 og 21 ekstra vækstdøgn sammenlignet med såning efter kornhøsten. I år afprøves blandt andet forskellige udsædsmængder og sorter af olieræddike.

De første frø blev ifølge BJ-Agro spredt den 11. juli ved Otterup. De resterende forsøgsarealer bliver sået i de efterfølgende uger.

Vinterrug og vintervikke gav mest biomasse

Projektet fortsætter også forsøgene med kvælstoffikserende efterafgrødeblandinger. Blandingerne skal blandt andet vise, hvilken betydning kvælstoffikserende planter har for efterafgrødens vækst og for jordens frugtbarhed.

I 2025 blev de største mængder biomasse opnået med en blanding af vinterrug og vintervikke, som var inspireret af erfaringer fra Tyskland. Blandingen kan producere en stor biomasse i foråret. Til gengæld kræver den, at den efterfølgende hovedafgrøde kan etableres sent. Det kan eksempelvis være majs eller solsikke.

Forsøgene med vinterrug og vintervikke bliver derfor gentaget i 2026. Som noget nyt skal planteanalyser samtidig bruges til at følge afgrødernes optagelse og indhold af næringsstoffer.

- Således kan vi følge, hvilke mangler på næringsstoffer, der begrænser efterafgrøderne, siger Ulrik Kragh.

Op mod 4.550 kroner pr. hektar

I 2025 blev der høstet i alt 184 ton tørstof på 108 hektar. På de arealer, hvor høsten lykkedes, var det gennemsnitlige resultat ifølge BJ-Agro rentabelt. Der var dog betydelige forskelle mellem markerne. Det økonomiske resultat varierede fra et tab på cirka 1.800 kroner pr. hektar til en gevinst på cirka 2.750 kroner pr. hektar.

Forsøgene viste samtidig en række praktiske udfordringer. Nogle rugmarker blev angrebet af rust, mens vintervikke udvintrede på andre arealer. Ujævne såbede gjorde det desuden vanskeligt at gennemføre høsten effektivt.

Regn gav også problemer under høsten, ligesom nogle biogasanlæg manglede lagerkapacitet, da biomassen skulle leveres. På marker med lave niveauer af tilgængelige næringsstoffer var udbyttet i visse tilfælde for lavt til at dække udgifterne til frø og markarbejde.

Resultaterne skal nu bruges til at tilpasse dyrkningsmetoderne og identificere de kombinationer af arter, såtidspunkter og høstmetoder, der giver den bedste økonomi og høststabilitet.