I den seneste tid har der i flere medier været skrevet og debatteret om de alvorlige skader, som sultne og larmende råger forvolder i flere fynske majsmarker.

Der er tale angreb der fører til pletter i marken og i værre tilfælde omsåning, hvor de sorte fredede fugle i højere grad har gravet majsfrøene op eller har trukket de endnu små planter op, for så at tage majsfrøene.

Landbrug Fyn har spurgt ind til problematikken med den fredede men skadende sorte fugl, og grovfoderkonsulent Anders B. Christiansen fra Velas forklarer, at baggrunden for de ekstra mange angreb i majsmarkerne i år ligger til grund i flere faktorer.

Mangler beskyttelse til frøet

- Generelt har vi set flere angreb efter forbuddet mod bejdsemidlet Mesurol for to sæsoner siden. Det har helt klart ført til flere problemer med råger. Især her i de østlige egne – på Fyn og på Sjælland, hvor vi har de habitater, som de sorte fugle kan lide at være i. Her har vi skovområderne, hvor fuglene kan bygge rede, og hele rågekolonier flyver gerne langt for føden. De skal nok finde vej.

- Det er det samme vi ser med de fredede bramgæs der især samles og gør skade i de kystnære områder.

Grovfoderkonsulenten forklarer nærmere, at der godt nok er kommet andre bejdsemidler på markedet, men at der ikke er ses samme effekt, som de tidligere midler.

- Vi har sidste år fået bejdsemidlet Korit, og erfaringen er da også, at det er bedre end ingenting. Midlet kan umiddelbart ikke sammenholdes med de gamle midler, fortæller Anders B. Christiansen, der dog påpeger, at hvis man overhovedet har de mindste problemer med råger, så er det Korit, man skal anvende, da det ser ud til, at det i øjeblikket er det der virker bedst.

- Det vil også blive et problem til næste år, så jeg tænker, at de fleste majsfirmaer arbejder på højtryk, for at finde beskyttelse til majsfrøet, tilføjer konsulenten.

Lang etableringsperiode

Ud over de nye udfordringer med bejdsemiddel til majsfrøene så har vejret heller ikke spillet med i år.

- Majssåning er sket over en lang periode i år. De første er etableret allerede den 20. april, mens dårligt vejr andre steder har udfordret og dårlig fremspiring nogle steder har ført til omsåning, så de sidste majsmarker først er sået omkring 1. juni. Det betyder, at de enkelte sensåede majsmarker er etableret i samme tidsrum, som rågerne har unger i redderne. I den periode er fuglene bare mere sultne og så er risikoen for skader større, forklarer Anders B. Christiansen.

Han påpeger endvidere, at hvis blot al majs var sået samtidigt, så var problemet spredt mere ud.

- Med enkelte sent såede marker, så har vi bare balladen. De vejrmæssige udfordringer er imidlertid bare vilkårene som landmand.

Og at skræmme den fredede fugl væk er ikke så lige til.

- Man kan sætte alle mulige skræmme-tiltag op uden effekt. Det er et klogt dyr, så de finder ud af om der reelt er fare.

Udbyttet vil variere

Hvorvidt årets majsudbytte vil påvirkes af de sorte fugle, vil ifølge Anders B. Christiansen være meget forskelligt fra bedrift til bedrift.

- Fugleangreb er ikke i sig selv, grunden til at majsudbytterne på Fyn generelt bliver lavere i år. Majsen har været udfordret på mange andre måder udover fugleangreb. Fugleangreb er bare en yderligere udbyttebegrænsende faktor, vi skal til at slås med. Hvorvidt det ligefrem kan blive nødvendigt med høst af helsæd eller opkøb af ekstra foder, hvis det tegner til grovfodermangel, afhænger helt af den enkelte bedrift og grovfoderbeholdning man ligger inde med fra sidste sæson, påpeger han.

Det er endvidere konsulentens vurdering, at man generelt må forvente et lavere udbytte i de sent såede majsmarker på grund af manglende kolbesætning, og at høsten her også vil falde senere, end vi måske har vænnet os til.

- Lad os nu se, hvor galt det går. Generelt hører vi, at majsen står pænt. En god sommer kan virkelig rette op på meget, og vi ligger allerede pænt på majsvarmeenheder, så majsen klarer sig godt.

Planter