Lige nu efter høst: Perfekt vækst til at sprøjte tidsler med glyphosat

Vent dog med behandling til tidslerne har den rette størrelse. - Sprøjtes for tidligt reduceres nemlig langtidseffekten, påpeger Ole Schou, VKST.

Netop ved bekæmpelse af tidsler er det bedst at vente til stort set alle tidselplanter er mindst 10-15 cm høje. - Sprøjtes tidligere reduceres nemlig langtidseffekten, fastslår planteavlskonsulent Ole Schou, VKST. Foto: Hardi
Registrering af forekomsten af tidsler og andet rodukrudt allerede før høst vil kunne målrette glyphosatsprøjtningen i den efterfølgende stubmark. Arkivfoto

Glyphosat i stub er bedste og billigste bekæmpelse af tidsler.

Det fastslår planteavlskonsulent Ole Schou fra VKST, men fremhæver samtidig, at tidsler alligevel breder sig alle vegne.

- Da man ofte har man et stramt sædskifte og mange efterafgrøder, som låser for brugen af glyphosat, bør man overveje at bruge alle de muligheder der trods alt er, for at behandle med glyphosat i stub mod for eksempel kvik, tidsler og gråbynke, understreger han.

- MCPA, som er en anden løsning mod tidsler, er dyrere og som regel med dårligere langtidseffekt.

Mod rodukrudt får man imidlertid kun god langtidseffekt, hvis der sker en nedadgående transport af glyphosat i planterne.

- Forud for vintersæd er det i praksis et kompromis imellem at vente længe nok, så ukrudtet er veludviklet og bekæmpelsen bliver effektiv og så ønsket om at få sået vintersæd rettidigt, understreger Ole Schou.

Men netop i år med rigelig nedbør vil rodukrudt i stub være i en sådan god genvækst.

Langtidseffekt

Netop ved bekæmpelse af tidsler er det bedst at vente til stort set alle planter er mindst 10-15 cm høje.

- Sprøjtes tidligere reduceres nemlig langtidseffekten.

Flerårige arter som agersvinemælk, følfod, gråbynke med flere kan bekæmpes på linje med tidsler.

Hvis der i eftersommeren kommer tilstrækkelig jordfugt, vil tidsler, grå bynke, svinemælk og følfod have vækstbetingelser, så de udvikler tilstrækkeligt store skud til, at de kan sende glyphosat ned i de dybereliggende rødder.

- Grå bynke og følfod er meget følsomme overfor glyphosat og den normale dosering mod kvik på omkring 1.080 g/ha vil være tilstrækkelig til at opnå fuld effekt.

- Mod tidsler skal doseringen derimod øges til 1.440 g/ha., fastslår Ole Schou.

Tokimbladet rodukrudt vokser ofte i afgrænsede pletter eller - som især grå bynke - langs skel og vejkanter.

- Netop i stubben kan der derfor være gode muligheder for at udføre plet- eller randbehandling.

Vårsæd og glyphosat

Reglerne omkring jordbearbejdning og efterafgrøder betyder, at glyphosat først må anvendes fra 1. oktober på arealer, hvor der skal etableres vårafgrøder.

- Og tilsvarende først fra 20. oktober på arealer med pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, målrettede frivillige efterafgrøder og MFO efterafgrøder sået rettidigt, påpeger Ole Schou.

- Samt først fra 1. marts på arealer med efterafgrøder i majs og andet græsudlæg som på kvægbrug indgår i dyrkning af 80 procent afgrøder med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson.

Forud for vintersæd er der ingen tidsbegrænsning.

Den vanskelige agerpadderok

● Glyphosat har slet ingen virkning overfor agerpadderokker

● I efteråret er den eneste mulighed derfor at forhindre yderligere tilvækst i rodsystemet ved at foretage en stubbearbejdning øverlig med fuld gennemskæring.

● Det vil sige, at det kun er muligt på arealer, hvor der skal være en vinterafgrøde eller forud for de afgrøder, der er undtaget for reglerne om jordbearbejdning.

● Notér i FarmTracking eller på et markkort, hvor pletterne er, så man eventuelt kan sprøjte med MCPA mod padderok næste gang, der dyrkes korn i marken.

Kilde: Ole Schou, VKST

Læs også