Fem grunde til CA-skifte
Her er fem gode grunde til at skifte til conservation agriculture.
På mange måder giver det mening at droppe ploven, viser konklusionen fra et forskningsprojekt ved Københavns Universitet og Agrovi. Arkivfoto
Københavns Universitet og Agrovi har afsluttet projekt Grønne Marker & Stærke Rødder, hvor et pløjende, et harvende og et Conservation Agriculture-landbrug er sammenlignet på en lang række betydende forhold lige fra driftsøkonomi, CO2-lagring i jorden, forbrug af sprøjtemidler til biodiversitet.
Lige op til de endelige forhandlinger om den grønne omstilling af landbruget i Danmark markerede det tre-årige projekt Grønne Marker & Stærke Rødder (GMSR) sin afslutning med præsentation af en mængde ny viden om conservation agriculture (CA).
Målet har været at se på, hvordan dette dyrkningssystem kan måle sig med de andre med hensyn til parametrene klima, driftsøkonomi, forbrug, nedbrydning af sprøjtemidler, kvælstofreduktion og biodiversitet med mere.
Det er Københavns Universitet der, i samarbejde med Agrovi og med støtte fra Villum Fonden, 15. Juni Fonden og Promilleafgiftsfonden for landbrug, har gennemført det omfattende projekt med sammenligning af et pløjende, et harvende og et CA-landbrug.
1. Optager mere vand
- Det er meget nødvendigt at tænke en klimatilpasning ind i landbrugets markdrift. Lige nu er der alt for lidt fokus på det behov, fastslog professor Kristian Thorup-Kristensen, Københavns Universitet.
Ud fra de høstede resultater i GMSR mente han, at CA byder ind med den tilpasning, der er nødvendig.
- Vi skal både regne med mere ekstrem nedbør og kraftigere tørke fremover, påpegede han.
Store mængder nedbør kan give betydelig erosion og gøre det svært at udføre de nødvendige markoperationer rettidigt.
- Jorden bør have størst mulig evne til at optage selv kraftig nedbør, og desuden have størst mulig bæreevne hurtigst muligt efter sådan nedbør, forklarede han.
Ved tørke er det omvendt vigtigt, at rødderne kan afsøge et større jordvolumen for vand.
- Analyser af roddybder viser, at rødderne når længere ned i profilen ved CA og derfor kan hente mere vand til afgrøderne, sagde han.
2. Lagrer kulstof
Lektor Sander Bruun forklarede om den nuværende, ret begrænsede viden, der er omkring dannelsen af lattergas i forskellige dyrkningssystemer og situationer.
- Ud fra litteraturstudier synes det at være sådan, at efter en årrække reducerer direkte såning dannelsen af lattergas, forklarede han.
Men han påpegede også, at netop dannelse af lattergas i jorden er meget kompliceret, og at der derfor mangler meget viden på området.
Fra Aarhus Universitet sagde professor Lars Munkholm, at CA lagrer kulstof i jorden. Mest som følge af dyrkning af efterafgrøder og efterladte planterester.
- Vi ved også, at jo større biomasse, jo mere kulstof kan der lagres i en given jord, indtil der opstår en ny ligevægt, sagde han.
Hvornår denne ligevægt indfinder sig afhænger af mange forhold. Lars Munkholm mente i løbet af 10-20 år.
Til at belyse økonomien i CA versus i pløjede og harvede systemer fremlagde virksomhedsrådgiver Søren Bækholm, Agrovi, en række data for tidsforbrug med videre. De viste, at der med den rette tilgang godt kan være sund økonomi i at omlægge til CA.
3. Recirkulerer kvælstof i efterafgrøder
Fra politisk hold er hele idéen med efterafgrøderne, at de skal reducere kvælstof-tabet fra landbrugsjorden. De øvrige fordele de giver, som for eksempel øget biodiversitet og kulstoflagring, indgår endnu ikke i de politiske overvejelser.
- Jeg har set på, hvordan de forskellige typer af efterafgrøder med og uden bælgplanter blandt andet påvirker kvælstof-udvaskningen i sammenhæng med den udførte jordbearbejdning, sagde Tomke Wacker, Ph.D.-studerende ved Københavns Universitet.
- Kvælstoffet fastholdes og recirkuleres dermed, så der kan spares på handelsgødningen, fastslog hun.
Det mere uventede er, at der opstår en anden kvælstof-dynamik sådan, at en større procentandel af det plantetilgængelige kvælstof er ammoniumkvælstof (NH4) ved conservation agriculture end i det pløjede system. Det har den store fordel, at kvælstoffet ikke udvaskes, idet kun nitratkvælstof (NO3) udvaskes.
4. Fremmer biodiversiteten
CA har en meget markant, positiv effekt på biodiversiteten såvel ovenpå som nede i jorden.
Det blev bekræftet i fire indlæg ved adjunkt Stine Kramer Jacobsen, Københavns Universitet, biolog Julie Marie Søby, vildt- og naturkonsulent Lene Midtgaard, Danmarks Jægerforbund og tidligere næstformand i Dansk Ornitologisk Forening, Henrik Wejdling.
Men selv om der er bred anerkendelse af den øgede biodiversitet, er der stadig meget viden, som mangler.
5. Pesticider nedbrydes hurtigere
- Nedbrydningen af pesticider går hurtigere i CA-systemet end ved pløjning, fastslog Jeanne Vuaille, Ph.D. studerende ved Københavns Universitet.
I den forbindelse er det vigtigt, hvilket pesticid der er tale om og hvor stor en mængde afgrøderester, der er på jordoverfladen.
Årsagen til den hurtigere nedbrydning kan alene tilskrives den øgede, mikrobielle aktivitet i de øverste fem centimeter af jorden i CA.
Belyst med data fra 29 pløjefri landmænd er en tendens til mindre forbrug af insekt- og svampemidler hos CA-landmænd. Og samlet set har CA-landmændene en mindre pesticidbelastning end deres pløjende kollegaer, fordi de generelt set har et lidt større areal med vårsæd.
