Landmænd kan spare gødning med efterafgrøder

Nogle efterafgrødeblandinger kan samle helt op til 75 kilo kvælstof til den efterfølgende afgrøde, hvis de etableres rigtigt. Det er en mulighed for at spare på handelsgødningen.

Gødningspriserne er høje, og det kan derfor være en god mulighed at erstatte en del af gødningskvoten med efterafgrøder.

- Hvis man frivilligt nedskriver sin gødningskvote, bliver der plads til frivillige efterafgrøder, som kan samle kvælstof, siger Jacob Winther Nymand, der er agronom og bestyrer af ShopFRDK, der er specialiseret i handel med efterafgrødefrø og -blandinger.

- Man kan eksempelvis nedskrive sin kvote med 25 kilo kvælstof pr. hektar og vælge en blanding, der kan hente mellem 70-75 kilo kvælstof pr. hektar, fortæller han.

Fri til at vælge blanding

Hvis man går ned i kvælstofkvote, er man fri til selv at vælge indholdet i sin efterafgrødeblanding. Det betyder, at man kan vælge en blanding med en særligt kvælstoffikserende effekt, eller man kan vælge at blande en selv.

FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark), der står bag ShopFRDK, har udviklet Carbon Farm-blandingen, som indeholder ikke mindre end fem forskellige bælgplanter.

- Vi kalder den også for kvælstof-fabrikken, siger Jacob Winther Nymand.

Blandingen indeholder blandet fem forskellige kvælstoffikserende planter; fodervikke, ungarsk vikke, blodkløver, Alexandrinekløver og serradel.

Vokser og vokser

FRDK har gode erfaringer med, at Carbon Farm-blandingen bliver ved med at vokse hele året.

- Det skyldes især blodkløveren, og i år har vi set, at den ufortrødent vokser videre, selvom den har fået både frost og sne i december måned, fortæller Jacob Winther Nymand.

Når dele af efterafgrødeblandingen klarer sig godt til efter jul og nytår, får man endnu mere ud af den.

- Når vi begynder at få stigende dagslængder og dagtemperaturer over 3-4 grader celsius, så starter væksten igen, og planten samler kvælstof igen, fortæller han.

Når der skal sås til foråret, kan man enten vælge at stoppe væksten med planteværn, eller man kan så direkte i efterafgrøden og vente med at bekæmpe de overlevende planter i efterafgrødeblandingen i forbindelse med ukrudtssprøjtning.

Kræver know-how

Jacob Winther Nymand understreger dog, at det er mere usikkert at sætte sin lid til efterafgrøder fremfor indkøbt handelsgødning.

- Man er mere sikker på sin kvælstofforsyning med indkøbt gødning, da det kan gå galt med efterafgrøderne, siger han.

De kan blive etableret dårligt, eller vinteren kan komme tidligere, end den plejer, så væksten ikke bliver så god som forventet.

- Det kræver viden, erfaring og omhu at etablere efterafgrøder, siger han.

Hans erfaring er dog også, at der er nogle, der næsten altid får efterafgrøderne til at lykkes, mens andre kun lykkes med dem halvdelen af gangene.

- Det handler i høj grad om management og at have fokus på opgaven, siger han.

Læs også