På Thomasminde er der altid rug i sædskiftet

Rug er nøjsomt, billigt at avle og fungerer godt som foder til slagtesvin, lyder det fra den himmerlandske planteavler Troels Haugaard Christensen, Farsø.

- Vi har dyrket rug gennem de sidste 10-15 år, og arealet er vokset støt og roligt. I dag vil jeg ikke undvære den. Den er billig at avle, og grisene fungerer fint med rug i blandingerne, fortæller Troels Haugaard Christensen, og tilføjer, at den passer fint til hans jordtype.

Han driver 330 hektar med JB 3-4-jord, hvoraf han selv ejer de 120 hektar. Jorden er beliggende samlet omkring ejendommen, og han driver svineproduktion på tre ejendomme. Der indkøbes syv-kilograms smågrise, som køres igennem til slagtning med en årlig leverance på godt 20.000. Der er tre fuldtidsansatte.

- Jeg ser rugen som et oplagt alternativ til hvede. Den er sikker, den er robust og ikke så behandlingskrævende, hvilket der ligger en tidsbesparelse i. Og så har den et højt udbyttepotentiale. Vi får godt foder til en billig penge, og alt i alt synes jeg, at der er mange gode grunde til at holde fast i og øge arealet med rugen, siger Troels Haugaard Christensen.

I år har han 60 hektar med rug. De øvrige afgrøder er vårbyg, hvede, kartofler, raps, havre og græs/eng. Markbruget har siden 2002 været drevet i et pløjefrit system.

Renæssance til rugen

Produktkonsulent Jens Nørskov, Hedegaard Agro, har samarbejdet med Troels Haugaard Christensen og tidligere med hans far, Keld Christensen, om planteavlen på ejendommen gennem mange år.

- Rugen var nærmest bortdømt her i Danmark i en årrække, men har fået en renæssance på fodersiden, og er nu blevet interessant for mange igen. Rug i dag er ikke det samme som for 30 år siden. Der er kommet styr på meldrøjerne, og den er blevet mere anerkendt i fodringen, siger Jens Nørskov, der samtidig fremhæver, at der i dag opnås høje udbytter i rug.

- Rugen behøver generelt ikke så mange behandlinger, og den har et højt udbyttepotentiale. Det ser vi også her på ejendommen, hvor der avles omkring otte tons pr. hektar og nogle gange mere, fremhæver han.

Også agronom Vibeke Fabricius fra Nordic Seed ser fordele i rugen.

- Vi ser hybridrug som en oplagt afgrøde på mange bedrifter på alle jordtyper, og den er klart at foretrække fremfor anden- og flerårshvede. Den er meget velegnet til den helt tidlige såning først i september, som mange landmænd har brug for og ser fordele i.

- Flere hjemmeblandere bør regne på bedriftens samlede bundlinje og opfodre langt mere rug til især slagtesvin, men også til en vis grad søer og smågrise, end man gør i dag. Det afgørende er, at man kan holde rugen adskilt fra resten af foderkornet, så man kan rationere den rigtigt i forhold til grisenes udvikling, siger Vibeke Fabricius.

Hybriderne har rykket

Sorten, der dyrkes på Thomasminde, er KWS Berado repræsenteret af Nordic Seed.

- Forædling har gjort, at vi i dag har sorter som KWS Berado på markedet med en lav modtagelighed for meldrøjere og brunrust, og som samtidig er højtydende over flere år med en god stråstyrke, siger agronom Vibeke Fabricius.

- Sorten egner sig til tildeling af gylle, og den er god til både foder og brød. Sorterne KWS Rotor og Astranos, hvor sidstnævnte kommer fra Nordic Seeds egen forædling, er også dyrkningssikre valg til kommende sæson.

- I Nordic Seed arbejder vi meget med hybridrug, og inden længe kan vi tilbyde kortstråede sorter med høj stråstyrke i kombination med genetisk høj tolerance mod meldrøjere. Det bliver en game changer, som vi glæder os til at kunne tilbyde markedet til både foder og brød, fastslår Vibeke Fabricius.

Samarbejde med Danfoil

Troels Haugaard Christensen har udliciteret opgaven med plantebeskyttelse i markbruget til Emil Dalsgaard, der udfører alle behandlinger i afgrøderne.

Han er uddannet maskiningeniør og arbejder som produktudvikler på virksomheden Danfoil A/S i Svenstrup, hvor der produceres marksprøjter.

- Vi kendte hinanden, og jeg vil gerne ud i den virkelige verden og køre med vores maskiner, så jeg hele tiden er helt opdateret på teknikken. Det er vigtigt at komme ud og teste systemerne, og derfor har vi fundet sammen omkring dette, siger Emil Dalsgaard.

Han understreger, at Danfoil-sprøjten har en stor kapacitet, fordi det er en luftsprøjte, som reducerer væskeforbruget markant, så der kun skal anvendes 30-50 liter vand pr. hektar.

- Vi har netop udviklet og lanceret SilverGlider, som er en helt ny bomkonstruktion med kraftige aluminiums-rørprofiler i stedet for wireophæng, der gør bommen både mere stiv og let. Bomstabilitet og bomstyring er de drivende faktorer i det nye design, slutter Emil Dalsgaard.