Efterafgrøderegler er offentliggjort
Der er kommet en ny plantedækkebekendtgørelse for 2022/23. Her kan man læse om reglerne for pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder.

- Nogle af ændringerne i bekendtgørelsen gælder også målrettet kvælstofregulering. Blandt andet kan du bruge cikorie (billedet) i kvælstoffikserende blandinger som alternativ til efterafgrøder.
Plantedækkebekendtgørelsen for 2022/2023 er nu offentliggjort, oplyser Landbrugsstyrelsen.
Her kan man læse om reglerne for pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder.
- Vi har igen i år nedjusteret reduktionen af kvælstofkvoten ved brug af sen etablering af efterafgrøder. Du kan se det nye kvotetræk for efterafgrøder sået mellem 21. august og 7. september i bekendtgørelsen, skriver Landbrugsstyrelsen på sin hjemmeside.
Nogle af ændringerne gælder også målrettet kvælstofregulering. Blandt andet kan du bruge cikorie i kvælstoffikserende blandinger som alternativ til efterafgrøder – du får en mindre kvotereduktion ved brug af sen etablering af efterafgrøder.
- Du skal være opmærksom på, at blandinger med cikorie eller græs skal sås senest 1. august for at kunne godkendes, og såtidspunktet kan ikke udskydes, hvis cikorie eller græs indgår i blandingen med de kvælstoffikserende arter, skriver styrelsen.Efterafgrøderegler.
Efterafgrøder kan blive stående
Der er også mulighed for at lade efterafgrøderne stå som slånings-, blomster- eller bestøverbrak i foråret 2023 i stedet for at etablere en forårssået afgrøde. Ændringen for slåningsbrak gælder kun i 2023 og skal give landbruger fleksibilitet i overgangen til ny landbrugsreform.
- Hvis du overvejer at indberette alternativet braklagte arealer, skal du dog være opmærksom på, at arealerne ikke må overlappe med den nye mulighed for slåningsbrak efter en efterafgrøde. En mark, som skal bruges til alternativet braklagte arealer i 2023, må ikke være etableret med efterafgrøder i efteråret 2022. Der må altså ikke være efterafgrøder på arealerne umiddelbart før du etablerer græs til alternativet braklagte arealer, skriver Landbrugsstyrelsen, og tilføjer:
- Fra planperioden 2022/2023 skal du være opmærksom på, at arealer med efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde, blomsterbrak, bestøverbrak eller slåningsbrak i foråret 2023. Hvis du etablerer andre afgrøder på de arealer, hvor du har haft efterafgrøder, kan du få en bøde.
Du skal også sikre dig, at alternativet efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter efterfølges af en forårssået afgrøde i foråret 2023. Eller risikerer du at få en bøde.
Husdyreftergrøder
Husk også, at alternativet tidlig såning skal være korn i renbestand.
- Du kan derfor risikere, at arealerne bliver underkendt, hvis afgrøden er en blanding af korn og græs, for eksempel græs med korn som dæksæd, oplyser styrelsen.
Antallet af oplande med husdyrefterafgrødekrav er øget i forhold til 2021/2022. Du skal ikke selv gøre noget, hvis du ligger i et opland, som får en ny opdeling.
Find plantedækkebekendtgørelsen inklusive bilag på retsinformation.dk.
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. august.
- Vi har igen i år nedjusteret reduktionen af kvælstofkvoten ved brug af sen etablering af efterafgrøder. Du kan se det nye kvotetræk for efterafgrøder sået mellem 21. august og 7. september i bekendtgørelsen
Landbrugsstyrelsen
- Du skal være opmærksom på, at blandinger med cikorie eller græs skal sås senest 1. august for at kunne godkendes
Landbrugsstyrelsen