For fire år siden såede Niels Hansen tre forskellige hvedesorter i tre striber ned ad marken. Han høstede striberne på tværs og havde dermed korn til egen udsæd med tre forskellige sorter.

- Jeg hørte på FRDK’s (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, red.) fagdag for nogle år siden, at blandsæd var godt, da smittetrykket blev lavere, jo flere forskellige sorter der er, fortæller Niels Hansen, der driver 330 hektar ved Haslev på Midtsjælland med hvede, raps, hestebønner, rajgræs, maltbyg, havre og ærter.

Nu har han så lavet endnu en blanding med to helt nye sorter og en genganger fra første blanding. Så der er nu i alt fem sorter.

- Jeg fik inspiration fra en studietur til Irland, hvor flere af de landmænd, vi besøgte, lavede deres egen udsæd af flere forskellige sorter. Helt op til ni forskellige sorter, fortæller landmanden, der også sidder i bestyrelsen for FRDK.

Hans forventning er, at der skulle være et mindre smittetryk, når der er flere sorter, fordi ikke alle sorter bliver ramt af de samme svampe.

Vil undgå bejdse

Niels Hansen ser også en anden fordel ved at lave egen såsæd – nemlig at den ikke er kemisk bejdset. Han vil gerne undgå kemi i jorden, og i stedet lade biologien klare opgaven i marken.

- Når kernen er bejdset, er man allerede i gang med at svampebekæmpe, og så virker mikrobiologien ikke, som den skal, og vi er i fuld gang med at slå også de gavnlige svampe ihjel. For eksempel Mykorrhiza-svampen, siger landmanden.

Han er dog ikke nervøs for at få sygdomme i såsæden. For eksempel stinkbrand.

- Hele ideen er jo at få sundere såsæd, der bliver stærkere af at arbejde sammen med mikrobiologien i jorden. Den skal opbygge modstand overfor udefrakommende sygdomme, siger han.

Fri af kemi og kunstgødning

Niels Hansens mål er at blive fri for at bruge kemi og kunstgødning i sine marker. Egen, ubejdset såsæd er bare et af hans værktøjer.

Hjælpeafgrøder, kompostte og aktiv brug af frivillige mellem- og efterafgrøder er andre værktøjer.

- I år har jeg i en mark spredt efterafgrøder og kompostte før høst og sået hvede med kompostte direkte i efterafgrøderne. Jeg har ikke hverken ukrudtssprøjtet eller brugt glyphosat, for jeg vil prøve at se, hvad der sker.

- Jeg vil gerne spare alle de omkostninger, der er til kemi. Det kunne være rigtig godt, hvis vi kunne ende med at sige: »Vi bruger hverken kemi eller kunstgødning i landbruget, så hvad er problemet?«, slutter Niels Hansen.

Hvad er regenerativt landbrug?

  • Minimal forstyrrelse af jorden – kun direkte såning.

  • Jorden er aldrig bar, idet den enten er dækket af en afgrøde, en efterafgrøde eller af afgrøderester.

  • Et varieret sædskifte og aldrig samme afgrøde to år i træk undtagen ved flerårige afgrøder.

  • Jordbearbejdning minimeres, så højst 33 procent af jordens overflade brydes ved såning.

  • Dyrkning af flere afgrøder samtidigt for eksempel som hjælpeafgrøder.

  • Levende rødder året rundt. Til vårsæd nedvisnes tidligst en måned før planlagt såning.

  • Brug af organiske gødninger og andre organiske midler optimeres.

  • Brug af biostimulanter herunder kompostte.

  • Kemisk indsats med gødning og pesticider søges reduceret.

  • Holistisk afgræsning.

Kilde: FRDK

Planter