Ifølge Per Funch Clausen har havefrøområdet været hæmmet af, at spinat er 98 procent af, hvad der bliver dyrket, men måske kan ærter blive den afgrøde, som man har ledt efter som afgrøde nummer to.
- For to år siden havde vi omkring 250 hektar, sidste år omkring 500 hektar og i år ligger vi på 8-900 hektar med ærter.
Per Funch Clausen gjorde det klart, at den østfynske ærtemark – sået 29. april, som vi stod i denne aften, godt kunne være attraktiv at udvide til endnu flere hektar end de knap 1.000 hektar, der er i landet lige nu. Erfaringen fra de sidste tre år har i hvert fald været, at kvalitet og udbytte ligger højt i Danmark – og højere end i Tyskland, Ungarn og længere syd på.
Ærteviklerangreb er en af de største farer i ærtedyrkningen, og det er, ifølge Per Funch Clausen, det der er med til at holde kvaliteten nede syd på.
Ærter er meget følsomme for forsommer-tørke. Den østfynske ærtemark stod ikke og manglede vand endnu, men når vi kommer hen her midt i juni, skal den til at blomstre, og der skal den, ifølge Per Funck Clausen, altså bruge noget vand. Ellers sætter den ikke de ærter, den skal.
Basis for fordobling
- Hvis det lykkes igen i år, så tror jeg, at der er basis for en fordobling (af arealet med ærter, red.) igen til næste år, og jeg tror, at vi måske kan ryge helt op på en 3-4.000 hektar. Så kunne det godt gå hen og blive den afgrøde, som vi har ledt efter som afgrøde nummer to.
Ifølge Per Funch Clausen har havefrøområdet været lidt hæmmet af, at spinat er 98 procent af, hvad der bliver dyrket.
- Vi dyrker måske 15-20 forskellige arter, men nogle arter dyrker vi ikke hvert år, og hvis vi dyrker, jamen så er det måske en eller to hektar af nogle blomster, som også er spændende, men som jo ikke rigtigt batter noget i den volumen og mængde, der skal igennem for at tjene penge.
- Det kunne ærter godt blive, lød det fra Per Funch Clausen.
Høsten kan drille
Han mindede dog samtidig om 1987, hvor der også blev dyrket ærter.
- Det var dengang, hvor mejetærskeren efter første omgang var sat fuldstændigt til med jord. Så er det sjove ligesom også gået af det, men det kan vi meget vel også risikere med den type ærter her. For denne type ærter er en ært, som kommer op og står knæhøj og rigtigt fint. Pludselig 14 dage før høst så smider den sig fuldstændigt ned på jorden, og så ligger den altså helt nede næsten under jorden.
- Så der skal være rigtigt godt udlæg af engrapgræs, når de skal høstes, så er de nemme at tage, men de kan altså også drille. Hvis de går hen og driller, så er fordelen ved det, at de ikke har tendens til at springe op.
Prismæssigt konkurrencedygtig med foderærten
Ærterne i denne mark skal høstes den 20. juli og dermed på et forholdsvist tidligt tidspunkt.
Ifølge Per Funch Clausen ligger ærteprisen forholdsvist fast på 16.000 kroner pr. hektar, hvilket gerne skulle kunne konkurrere med de foderærter, der er rundt omkring.