Under Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg i 2022 blev der fundet en del professionelle brugere med ulovlige sprøjtemidler. Det påpeges dog, at mange skyldes enten forkert opbevaring eller mærkning.
Ved godt hver sjette af de kontrolbesøg, som Landbrugsstyrelsen foretog i 2022, fandt styrelsen sprøjtemidler, som ikke er godkendt i Danmark.
Årsagen til dette kan være, at sprøjtemidlet enten er ulovligt, opbevares forkert eller mangler den rette mærkning.
Det viser tal fra Landbrugsstyrelsen, som er blevet sendt til Effektivt Landbrug.
Samlet set havde 18 procent af de besøgte professionelle brugere ulovlige midler. Det svarer til 116 af de kontrollerede.