bannerPos

Planteavlere: Er I professionelle planteavlere, så har I efterafgrøder – uanset lovgivning eller ej

- I forhold til hvede, er der på verdensplan et kæmpe plus, og vi kommer derfor tilsyneladende ikke til at mangle hvede. Så at tro på, at priserne skal stige voldsomt, det er svært at få til at rime på hvedeforsyningen, så der må man nok sande, at prisen i hvert fald ikke stiger meget, fortalte Hans Fink og pegede på, at eksempelvis møllehveden netop nu lå på 132 kroner pr. hektokilo på børsen i Paris.

AF: PER JØRGENSEN

JOURNALIST
07-08-2019 10:24
Både efterafgrøder, vintersæd, vinterraps og ikke mindst de globale kornmarkeder og salgsstrategi var emner på LMO Planteavls morgenmøder.

- Efterafgrøderne er kommet for at blive i forhold til lovgivningen – men hvis I ser jer selv som professionelle planteavlere, så ville I have dem uanset – for de virker, og de øger udbyttet, indledte Ole Møller Hansen, afdelingsleder for LMO Planteavl, da han tirsdag talte til de mange fremmødte landmænd til LMO Planteavls morgenmøder, hvor både efterafgrøder, strategi for vintersæd og de globale kornmarkeder blev gennemgået.

- I det nyeste forsøg er der tydelige gevinster på merudbyttet, hvis man har haft efterafgrøder forinden, og derfor er de altså bare rigtig gode at have med. Og selvom I ikke får penge i kassen af den, så er det også vigtigt, at I går ind til det med et ønske om at få den til at lykkes. Det betyder, at I etablerer den korrekt og passer den, som havde det været enhver anden afgrøde, forklarede Ole Møller Hansen, før han listede op, hvad man som planteavler skulle gøre for at holde efterafgrøderne i god gænge. 

Han pegede på især kålbrok som et af de emner, som mange landmænd frygter i forbindelse med efterafgrøder. De korsblomstrede arter kan nemlig opformere kålbrok, og det er en udfordring i sædskifter med raps.

- Her handler det om, at man har styr på sit sædskifte og har fem rapsfrie år. Derudover skal man undgå ekstremt tidlig såning af vinterraps, ligesom man skal gøre alt for at undgå spildplanter af raps og kostblomstret ukrudt. Og så skal man undgå fugtige områder i marken og sørge for at få kalket godt ud fra de jordprøver, der tages, sagde han og uddybede, at især spredning af jord fra mark til mark kunne være en smittebærer i forhold til kålbrokken.

- Så få nu gjort ploven ren, inden I skifter mark. Det er så nemt at få klaret, og der kan være utrolig meget smitstof i bare en lille klump jord.

Nye regler for indberetning af efterafgrøder

Efter at have gennemgået de forskellige typer af efterafgrøder, herunder MFO, de pligtige husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder, gav Ole Møller Hansen en introduktion i de nye registreringsregler for efterafgrøderne.

- Førhen kunne vi klare en del af papirarbejdet i april, men det kan vi ikke længere, og derfor skal der som noget nyt indberettes alt vedr. efterafgrøder senest 10. september. Derudover er det nu på markniveau, og der skal tegnes kort, hvor I indberetter det areal, der er til rådighed på bedriften med skæringsdato fra den 31. juli samt efterafgrøder på hver enkelt mark. Men hvis I er tvivl, så hiv fat i jeres planteavlskonsulent, påpegede han til det første af tre planlagte morgenmøder.

Græsukrudt i vintersæd vinder frem

Også planteavlskonsulent Casper Andersen klædte de mange tilhørere på til strategien for vintersæden. Her kom det blandt andet frem, at problemerne med græsukrudt kun bliver værre.

- Lige nu ser vi både væselhaler og rævehaler mange steder, både i pløjefrie områder og på pløjede marker. Det skyldes bl.a., at det milde efterår gav optimale vækstbetingelser for græsserne, og derfor skød de op i foråret, fortalte Casper Andersen og uddybede, at der ville være en gevinst ved at så de kommende afgrøder efter 15. september.

- Hvis man eksempelvis har 500 græsser på en kvadratmeter, halveres bestanden typisk ved at pløje. Derefter giver vårsæd en rigtig effektiv behandling, ligesom der også kan være gevinster ved at lave falske såbed, senere såning og ikke mindst øget udsædsmængde såvel som de konkurrencestærke sorter. På den måde kan man komme rigtig langt imod græsserne.

Ingen udsigt til prisstigninger

Også cheføkonom hos Agro Markets og LMO, Hans Fink, var mødt op for at give en rundtur i det globale kornmarked. Her var meldingen desværre, at der ikke så ud til at være prisstigninger på vej på korn, da der er udsigt til en stor global kornavl.

- I forhold til hvede, er der på verdensplan et kæmpe plus, og vi kommer derfor tilsyneladende ikke til at mangle hvede. Så at tro på, at priserne skal stige voldsomt, det er svært at få til at rime på hvedeforsyningen, så der må man nok sande, at prisen i hvert fald ikke stiger meget, fortalte Hans Fink og pegede på, at eksempelvis møllehveden netop nu lå på 132 kroner pr. hektokilo på børsen i Paris.

- Det peger altså lidt nedad. Derudover er den amerikanske hvedeeksport svag, og samtidig har vi også billig korn fra Baltikum og Polen, og det presser desværre priserne, sagde Hans Fink, førend han også anbefalede de fremmødte landmænd at købe og sælge deres afgrøder i bidder i den kommende tid.

- Det er vigtigt, at man spreder sin risiko, og det betyder altså, at man ikke køber eller sælger det hele i en mundfuld. Vi har respekt for prisudsving, og vi tror ikke på, at der er nogen, der kan forudsige prisen helt – derfor handler vi også over flere omgange, forklarede han og afsluttede med at slå et slag for handelsplatformen CommodiTrader, hvor lokale landmænd har mulighed for at handle internt med hinanden.

Nyt værktøj sikrer hurtig og effektiv rengøring af rullende mælkeautomat til kalve

En stor del af Calvex’ kunder gør et godt stykke arbejde omkring den daglige rengøring af deres Mælketaxa. Men der er også plads til forbedringer, lyder det fra firmaet, som nu gør rengøringen endnu nemmere i hverdagen.

Plus 15 procent efterafgrøder ødelægger mere, end det gavner

Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark har i årevis argumenteret for, at der er brug for langt større frihed til at sammensætte gode, effektive blandinger med indhold af bælgplanter – uden at blive hørt. Det fremmer ikke forståelsen for efterafgrøderne, siger formanden for FRDK’s fagudvalg.

Vi vil behandles ordentligt!

Efterafgrøderne forværrer klimakrisen – bak op om »Oprør fra landet«, anbefaler en af initiativtagerne, Peter Kiær.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

Bøden for en udgået dunk i kemirummet er 8.000 kroner

Brug tid her i vinter på at gennemgå kemirum og kemilager. - Det kan være den bedste timeløn, du kan sikre dig, i forhold til risikoen for, at der i tilfælde af en kontrol bliver fundet ulovligt kemi, påpeger Agrovi.

Veterinær julesang møder kritik i landbruget

- Det er dårlig stil, lyder det fra Per Bardrum, direktør hos Danske Svineproducenter, om en julesang fra statslige veterinærfolk, der sang om skærpet kontrol og om at give transportører med logbogsændringer »det glatte lag«. Humor og satire er okay til en julefrokost, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

DLG-messe med klima og vækst på dagsordenen

Ringsted Sport Center danner i begyndelsen af januar rammen om DLG VækstForum, der blandt andet har fokus på klima og bæredygtighed.

Skån klima og natur for politisk aktivisme

Skån klima og natur for politisk aktivisme
Side 1 af 1723 (34459 artikler)Prev1234567172117221723Next