Gødningsstrategi hos demoværterne i Hvede 2,0
Årets to værtslandbrug i demoprojektet Hvede 2,0 gødsker efter at lave en henholdsvis god brødkvalitet og en god foderkvalitet.
Igen i år gennemfører de tre firmaer Yara, KWS og BASF et fælles demonstrationprojekt i dyrkning af vinterhvede under betegnelsen Hvede 2,0.
Demoprojektet startede i sidste vækstsæson 2017/18, hvor tre værtslandbrug lagde deres hvedemarker til storparcel-demoer af forskellige dyrkningsstrategier indenfor primært gødskning og planteværn.
Ideen med Hvede 2,0 var blandt andet at afdække, hvordan den øgede mulighed for kvælstofgødskning kan omsættes til bedre udbytte, kvalitet og indtjening for landmanden.
To forskellige kvaliteter
I denne vækstsæson er værterne Giesegaard på Sjælland og Mariesminde Landbrug på Salling i Det nordlige Jylland. De to landbrug vil blive præsenteret her i Effektivt Landbrug, når forårsarbejdet er godt i gang.
Der er planlagt to forskellige gødningsstrategier ved de to værter. På Giesegaard gødes efter at lave brødkvalitet og på Mariesminde går man efter udbytte og protein til svinefodring.
Giesegaard
|
Dato ca. |
Type |
Mængde i kg |
Kg N/ha |
|
15-mar |
YM STARTER |
350 |
62 |
|
20-apr |
Axan |
370 |
100 |
|
15-maj |
Axan |
170 |
46 |
|
01-jun |
Kalksalpeter |
200 |
31 |
|
I alt |
239 |
||
På sjællandske Giesegaard gødsker man efter at opnå en god brødkvalitet.
Mariesminde
|
Dato ca. |
Type |
Mængde i kg eller t |
Kg N/ha |
|
15-mar |
YB SULFAN |
200 |
48 |
|
01-apr |
Gylle |
25 |
100 |
|
15-maj |
YB SULFAN |
250 |
60 |
|
I alt |
208 |
||
Mariesminde Landbrug på Salling i det nordligeJylland gødsker efter at opnå en god foderkvalitet til svin







































