Følg med i debatten på Facebook herunder:

Kun én ud af de 133 drikkevandsboringer, der blev sat prop i og helt sløjfet i 2017, skete som følge af...

Slået op af Effektivt Landbrug i Fredag den 4. januar 2019

 

Der er nu kommet nye tal på, hvor mange drikkevandsboringer, som i 2017 midlertidigt var ude af drift, og hvor mange boringer, som helt blev sløjfet.

Tallene kommer fra Miljøstyrelsen, og baserer sig på indberetninger fra 1.820 vandværker og 4.900 drikkevandsboringer.

De faktiske tal omkring lukningen af drikkevandsboringer tegner et andet billede af pesticidforurening fra landbruget, end man ellers kan få indtrykket af, når man følger tidens politiske debat.

Ud af de 133 boringer, som i 2017 blev sløjfet, altså sat prop i, så de ikke kan anvendes igen, er der blot i et enkelt tilfælde pesticidforurening, der er angivet som årsagen. To boringer er sløjfet på grund af nitrat. Fem boringer er sløjfet på grund af forurening, som ikke er defineret nærmere.

 

Tankevækkende tal

Fra Landbrug & Fødevarers pesticidekspert, chefkonsulent Søren Thorndal Jørgensen, lyder det, at tallene er tankevækkende.

- Det er noget langt fra de tal, som vi nogle gange bliver bombarderet med, siger han.

Den hyppigste årsag til, at en drikkevandsboring helt sløjfes, er, at en brønd eller boring ikke længere benyttes. Det kan eksempelvis skyldes, at brønden eller boringer er blevet erstattet af en anden vandforsyning, enten fra fælles vandforsyning eller fra en ny boring. I alt 52 af de sløjfede boringer skyldes denne årsag.

 

Stigning i boringer ude af drift

Ser man på opgørelsen over drikkevandsboringer, som er ude af drift i 2017, så er tallet dog stigende. Når en boring tages ud af drift, så er det ikke det samme, som den er helt sløjfet. Boringen der er ude af drift kan tages i brug igen på et senere tidspunkt.

I 2017 var i alt 116 drikkevandsboringer ude af drift, viser opgørelsen. Ved 26 af dem var årsagen fund af pesticidrester. Det er 11 flere end i 2016. Miljøstyrelsen skriver i sin opgørelse, at det skal bemærkes, at samme boring ofte er taget ud af drift flere år i træk, hvorfor flere boringer er gengangere fra år til år.

Fra Søren Thorndal Jørgensen lyder det, at 2017 var året, hvor vandværkerne for første gang begyndte at teste for nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon, som stammer fra det for længst udfasede ukrudtsmiddel Pyramin, og det er formentlig årsag til stigningen. En stigning der formentlig vil blive større, når næste års opgørelse kommer.

- Men det er vigtigt at sige, at selvom de finder en del over grænseværdien af desphenyl-chloridazon, så er det stadigvæk begrænset, hvor mange drikkevandsboringer, som bliver taget ud af drift, siger han.

 - Og 26 ud af 4.900 drikkevandsboringer, det synes jeg ikke er mange. Vi er jo i mange år blevet tudet ørerne fulde med, at der lukker over 100 drikkevandsboringer hvert år, men det er altså vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er 100 nye boringer hvert år, og langt hovedparten skyldes andre forhold end pesticider. Det er boringer, som man midlertidigt tager ud af drift, og der er gengangere fra år til år. Får man et behov, så begynder man at pumpe fra dem igen, siger Søren Thorndal Jørgensen.

Den mest hyppige årsag til, at en drikkevandsboring bliver taget ud af drift i 2017, var planlægningsmæssige årsager. Miljøstyrelsen forklarer, at det dækker over blandt andet overflødige boringer, nedlagte vandværker eller boringer med ringe ydelse. I alt 46 boringer blev lukket af denne årsag.

Planter