Engang kom rapsjordlopperne ikke længere end til Vejle. De dage er ovre, og den lille jordloppe ses i stadig større omfang også i det nordjyske. 

Det er især i marker, hvor der året før har været raps eller anden korsblomstret afgrøde såsom efterafgrøder i nabomarken, at skadedyrene ses. 

- Efterhånden som mængden af efterafgrøder er steget, er risikoen for angreb af rapsjordlopper også steget, siger teamleder i Agri Nord, Poul Madsen. 

Mange glemmer truslen 
I disse dage må han og kollegaerne i planteavlsafdelingen minde mange kunder om, at de skal undersøge markerne for rapsjordlopper. 

- På disse kanter sidder bekæmpelse af rapsjordlopper endnu ikke helt på rygraden, så mange glemmer det, siger Poul Madsen. 

Man kan undersøge marken for huller i bladene, og man kan få et billede af antallet ved at opsætte gule plastikfangebakker. 

- Vi ser meget lokale angreb, så man er nødt til at tjekke sine egne marker, siger konsulenten. 

Finder man rapsjordlopper, kan de bekæmpes med et pyrethroid middel. 

Kan halvere udbyttet 
Angreb af rapsjordlopper er ingen spøg. De små lopper lægger æg, der klækkes til larver, som borer sig ind i planternes bladskede. 

Larven suger derefter al næring væk fra nye blade, og planten går i stå. I værste fald visner den. 

Selvom planten er angrebet af larven, kan den nogle gange få held til at sætte et enkelt, nyt skud til foråret, men andre gange rådner planten væk. 

- Selvom det er et lille dyr, så kan den halvere udbyttet. Det er derfor en beskeden forsik-ringspræmie, det koster at bekæmpe loppen i efteråret for at sikre sin afgrøde, siger Poul Madsen. 

Planter