Sommerens tørke gav gode forhold for dræningsarbejde og dermed travlhed hos mange af landets drænentreprenører.
- Det er ikke kun i våde år, det er vigtigt at have en veldrænet mark. I tørre dyrkningsår giver det også bonus, at jorden er veldrænet, så man kan komme rettidigt i marken og få etableret et ordentligt såbed, siger Stinna Filsø, der er konsulent i dræning og vanding på Seges.

Men dræn kan i særlige tilfælde på meget flade arealer også anvendes til vanding af afgrøderne.
- Der er flere eksempler på landmænd, der sidste sommer blokerede drænudløb eller pumpede vand ind i drænsystemet med det formål at hæve vandspejlet i jorden for at forsyne afgrøderne nedefra, forklarer Stinna Filsø.

Vand i bevægelse
Erfaringer fra landmændene siger ifølge Seges, at man skal være særligt opmærksom på, at vandet, man lukker ind i drænsystemet, kontinuerligt trækker væk fra drænene og ud i jorden, hen til planterødderne.
- Vandet skal være i bevægelse, da stillestående vand kan slæmme jorden og filtermaterialet omkring drænene til, hvilket kan reducere dræneffektiviteten, understreger Stinna Filsø.
- Begynder vandet at stå stille, er det bedre at åbne for skossen eller starte pumpen, lade vandet løbe ud, og så starte forfra igen.

Tænk rodvanding ved dræn
Blandt andet rodvanding forudsætter meget flade arealer.
- Det skal også være rent teknisk muligt at hæve vandstanden i en afvandingskanal, afvandingsgrøft eller hovedledning til et niveau over drænniveau i forårs- og sommerperioden – altså uden for den periode, hvor drænene normalt løber, påpeger Stinna Filsø.
Er disse to afgørende forudsætninger opfyldt kan det anbefales, at man i projekteringen af et nyt drænsystem indtænker muligheden for at rodvande.
- Det kan for eksempel være relevant ved dræning af lavbundsarealer med en permanent terrænnær grundvandsstand, hvor drænene også løber i sommerhalvåret. Teknisk kan rodvanding etableres med reguleringsbrønde ved drænudløb eller placeret strategisk i drænsystemet, slutter Stinna Filsø.

Planter