Hvornår bør glyphosat ikke anvendes i efterafgrøder?
Overvej en ekstra gang at spare glyphosat til nedvisning af korsblomstrede efterafgrøder, for at afgrøden skal falde sammen og lette pløjningen, lyder det fra Seges.

Kraftige efterafgrøder kan enten afpudses eller tromles inden pløjning. Dermed sikres at de kan dækkes ordentligt. Nedvisning med glyphosat får dem ikke til hurtigt at falde sammen. Foto: Seges
Målrettet anvendelse af glyphosat mod rodukrudt i efterafgrøder er en del af landbrugets glyphosathandlingsplan, der også fokuserer på, at glyphosat ikke anvendes for at få dem til at falde sammen.
Det påpeger Seges, der foreslår alternativer til kraftige efterafgrøder.
- En god pløjning kan sagtens dække mindre eller medium-store efterafgrøder. Ved kraftige efterafgrøder kan en afpudsning eller tromling være en mulighed for nemmere at pløje efterafgrøden ned.
Alternativt kan der afventes frost, som får efterafgrøden til at kollapse.

Nedvisning med glyphosat kan være nødvendigt i foragre og sammenpløjninger, hvor der er græsukrudt. Foto: Seges