Tænk i færdselsdisciplin ved høst med mejetærskeren, så man starter med at høste den reneste del af marken og slutter med den mest græsukrudtsfyldte del, lød én af anbefalingerne på Agrovis to planteavlsmøder.
- Italiensk rajgræs er klart toppen af træls græsukrudt.
Det fastslog planteavlskonsulent Frederik V. Larsen på det netop afholdte planteavlsmøde i rådgivningsselskabet Agrovi, der samlede omkring 200 tilhørere på to lokaliteter – først i solskinsfyldte lokaler hos Johs. Mertz i Maribo på Lolland og om aftenen en anden større gruppe på Metalskolen i Jørlunde i Nordsjælland.
Frederik V. Larsen stillede spørgsmålet, om græsukrudt er blevet vores største fjende – især når også væselhale og agerrævehale dukker op i resistente udgaver i vintersædsmarkerne.
- Men der er også resistent tokimbladet ukrudt i vinterraps, enårig rapgræs i vårbygmarker og hanespore i majs, konkluderede han.
Noter problemukrudt
Vigtigste våben er klart et målrettet sædskifte, der forebygger spredning af det aktuelle resistente ukrudt i de pågældende marker.
- Det forudsætter, at man opdager, identificerer og noterer begyndende problemukrudt, påpegede planteavlskonsulenten.
Den store spreder er ikke mindst utilstrækkeligt rengjorte maskiner, der bevæger sig rundt fra mark til mark.
Og jo mindre jordbearbejdning som pløjning og opharvning jo færre græsukrudtsfrø får man vendt op på jordoverfladen til spiring og spredning.
- Det gælder for eksempel efter en sanerende Kerb-sprøjtning i vinterraps, der renser de to øverste centimeter af jorden for græsukrudtsfrø. Hvorfor skal man så efterfølgende harve dybereliggende ukrudtsfrø op igen, spurgte Frederik V. Larsen.
Start i den rene del
Han opfordrede også til færdselsdisciplin ved høst med mejetærskeren, så man starter med at høste den reneste del af marken og slutter med den mest græsukrudtsfyldte del, der ofte er hjørner og kanter.
- Pas også på med afdrift fra mejetærskeren, så støv med ukrudtsfrø ikke blæser over skel og ind i rene nabomarker, tilføjede Frederik V. Larsen.
Agrovis planteavlsmøde havde også indlæg omkring, at spare på den dyre gødning ved planteavlskonsulent Lene Mathiasen samt indlæg om blandt andet bæredygtighed, landbrugspolitik og markedssituationen.