Den stigende forekomst af bakteriesygdommen sortben i den danske kartoffelavl viser, at der må være kommet nye smitteveje ind på bedrifterne.

- Det er derfor nødvendigt at iværksætte flere forebyggende foranstaltninger, som skal være en kombination af den officielle kontrol og en række frivillige tiltag i produktionen af læggekartofler, som kan være medvirkende til at danske kartofler fortsat er blandt de bedste i Europa, hvad angår bakteriesygdomme.

Det udtaler landskonsulent Lars Bødker, Seges, i forbindelse med en ny handlingsplan omkring sortben i danske kartofler.

Stigende forekomst af sortbensyge

Truslen fra primært ringbakteriose førte i Danmark i 80’erne til opdeling af basis- og præbasisavl samt tvungen brug af meristemknolde, egne maskiner og redskaber samt ikke mindst nul-tolerance overfor sortben i præbasis-avlen i alle tre marksyn.

- Det reducerede risikoen for spredning af bakteriesygdomme markant, og der har ikke været konstateret ringbakteriose i de sidste 20 år, påpeger landskonsulenten.

Men i hele Nordeuropa sker der tilsyneladende i disse år en stigning i antallet af partier med betydende forekomster af sortbensyge.

Det har betydet, at flere modtagelige sorter ikke længere kan dyrkes.

Den stigende forekomst tilskrives specielt bakterien P. brasiliense, som er langt mere smitsom end tidligere sortbensyge-arter og som har flere værtsplanter.

Læggekartofler: De danske er blandt verdens bedste

Nye smitteveje ind på bedriften

Forebyggende foranstaltninger skal målrettes hele kæden fra modtagelse af minikolde hos præbasisavlere til egen opformering hos brugsavlere.

- Da miniknolde oftest lægges med håndkraft med minimal kontakt til maskiner eller andre inficerede redskaber, må det antages, at introduktionen af sortbensyge i dansk præbasisavl sker via nye smitteveje ind på bedriften, eller at sortben i højere grad kan overleve i alternative værtsplanter, vurderer Lars Bødker, som netop har præsenteret en ny handleplan på området.

Angreb af sortben-bakterierne giver sortfarvning af det nederste af stænglen, der ofte knækker sammen.

Angreb af sortben-bakterierne giver sortfarvning af det nederste af stænglen, der ofte knækker sammen.

Ny handleplan mod spredning af bakteriesygdomme i kartofler.

Det gælder om at nedsætte risikoen for indførsel, opformering og spredning af bakterier i hele kæden af produktion af kartofler.

Plan for lægning af kartofler

Der anvendes kun vaskede og desinficerede kasser og lagerrum

Undgå at opbevare kartofler i bigbags, men hæld kartoflerne ud i rene og desinficerede trækasser efter modtagelsen.

Læggekartofler placeres mindst 100 meter fra anden brugsavl af kartofler af hensyn til risiko for spredning af Pectobacterium med aerosoler, insekter og vandafstrømning.

De tidligste årgange lægges først og de sene salgsårgange til sidst

De tidligste årgange placeres samlet

Partier, hvor der er fundet mere end en enkelt plante med sortben året før, lægges til sidst og tages sidst op for at hindre spredning af eventuel latent smitte til andre linjer.

Egen opformering lægges på den bedste jord, og hvis ikke først, så altid med rengjorte maskiner efter lægning af brugsavl.

Dyrkning af kartofler

Max tre årgange præbasis og to årgange basis. Jo færre årgange, jo højere kvalitet.

Undgå spildkartofler og dermed falsk sædskifte både af hensyn til karantænesygdomme og sortben.

Sørg for god dræning af marker og undgå kuperede marker med risiko for vandlidende pletter.

Sørg for god vækst, men undgå overvanding og -gødskning.

Hvis der alligevel opstår vandlidende pletter i marken, så få hurtigt området markeret og fjernet kartoflerne samt løftet skæret ved overkørsel, så der ikke kommer inficerede kartofler ind i optageren.

Lugning er kun effektiv ved forekomst af enkelte planter og kun tidlig i sæsonen. Det er ikke muligt at luge en mark fri for sortben. Sortben kan spredes til 3-4 planter på begge sider af inficeret plante samt til naborække.

Lugede toppe og kartofler fjernes fra marken

Undgå at gå fra inficerede partier til sunde partier af hensyn til smitte på tøj

Ved kørsel/sprøjtning køres til sidst i inficerede partier. Efterfølgende vask af skærme og hjul.

Topknusning bør kun foretages under solrige og tørre forhold og lille vindhastighed

Optagning af kartofler

Frilægning og optagning kun under tørre forhold

Optagning af tidlige årgange først og senere årgange til sidst

Optagning af egen opformering før brugsavl

Optagning af helt sunde partier først og partier med sortben sidst

Optagning sker så hurtig som muligt efter knoldene er skindfast og moderknolden er væk. Sortben kan udvikle sig fra to procent ved optagning medio august til 40 procent medio oktober.

Undgå stødskader og andre former for skadede knolde. Et stødmærke er svært at sårhele. Latente infektioner vil nemmere spredes.

Kartofler fra køre- og vandingsspor tages op til sidst, isoleres i afmærkede kasser og sælges som kl. A læggekartofler, konsumkartofler eller stivelseskartofler.

Efter optagning: Tørring-tørring-tørring

Hurtig nedkøling umiddelbart efter optagning og tørring

Undgå kondensdannelse

Undgå sortering af kolde kartofler.

Hvad er sortben

Sortben er en bred betegnelse for typiske sortbensyge, stængelbakteriose og blødråd, som forårsages af en række bakteriearter.

Sortben spredes i forskellig grad afhængig af:

Knoldsmitte

Vejrforhold – betydning for spredning og infektion

Regnvand

Insekter

Skadede planter

Besøg i marken med jord på gummistøvler

Maskiner, vognmand og udstyr

Kasser med inficerede knolde, planterester og moderknolde

Planter