Absurd regel tvinger landmænd til at pløje brakmarker op
Gamle græsmarker bliver nu vendt med plov og erstattet af blomsterbrak – blot for at overholde et dansk særkrav. Landmænd og konsulenter kalder reglen meningsløs og skadelig for både klima og biodiversitet.

Den danske enegang på brakområdet gør, at landmænd må pløje brakmarker op for ikke at miste EU-tilskud. Arkivfoto: Kaj Lund Sørensen
Landmænd over hele landet sætter i disse uger ploven i græsmarker, der i mange år har ligget hen som brak. Ikke fordi de har lyst – men fordi reglerne tvinger dem til det.
Hos Djursland Landboforening kalder planteavlschef Carsten Kløcher situationen »rablende vanvittigt og en virkelig møgsag« i et interview med Jyllands-Posten.
Han og andre planteavlskonsulenter har i måneder haft travlt med at rådgive landmænd, der risikerer store økonomiske tab, hvis de ikke reagerer. Problemet er, at græsmarker, som har ligget brak i fem år eller mere, skifter status til »permanent græs«. Og permanent græs tæller ikke med i det nye danske krav om, at fire procent af landbrugsjorden skal være braklagt.

Brakreglerne er hverken til at forklare, eller forsvare, lyder det fra planteavlschef hos Djursland Landboforening, Carsten Kløcher. Arkivfoto: Djursland Landboforening
Arven fra 4 procents brakkrav
Tidligere betød EU’s brakkrav, at disse græsmarker kunne ligge i fred. Men det krav er nu fjernet, og Danmark har som det eneste land i EU indført et nationalt krav om brak. Det gør, at mange græsmarker nu gradvist glider ud af brakregnskabet.
- Derfor er vi nødt til at pløje dem op og etablere blomsterbrak i stedet. Det er jo fuldstændig meningsløst. Man udskifter én slags brak med en anden slags brak – men kun den ene tæller, siger Carsten Kløcher til mediet.
Det betyder i praksis, at landmænd pløjer natur op med diesel og risiko for kvælstofudledning og klimabelastning – blot for bagefter at lade jorden ligge igen.
- Jeg må erkende, at det gør mig stiktosset. Vi har brugt oceaner af tid på at gennemgå markhistorik helt tilbage til 2005 for at sikre, at ingen kommer i klemme, lyder det fra Carsten Kløcher.
Ifølge trepartsminister Jeppe Bruus (S) skyldes situationen EU-regler, men han anerkender i en skriftlig kommentar, at det er en »lidt ærgerlig situation«.