EU vil lempe krav og kontroller i ny landbrugsreform
Med Danmark for bordenden af EU-formandskabet vil unionen yderligere forenkle lovgivningen på en lang række områder, også landbruget.

EU's kommende deregulering via omnibuspakkerne er »en vigtig og rigtig prioritering«, mener Europaminister Marie Bjerre. Arkivfoto: Morten Ipsen
Der skal være færre lovkrav og mindre bureaukrati i EU-systemet, være færre kontrolinspektioner men til gengæld flere incentiver for landmænd.
Det er overskriften på et brev, som EU-Kommissionen har sendt til EU's nuværende formandskabsland, Polen.
Ifølge mediet Euractiv kan dereguleringen få store konsekvenser for forbindelsen mellem landbrugs- og miljøpolitik.
I en kommende lovpakke, en såkaldt omnibuspakke, overvejer Kommissionen at fjerne to juridiske bestemmelser, som i dag kræver, at medlemslandene tilpasser deres CAP-strategiske planer i forhold til ny klima- og miljølovgivning.
Det indtryk, dette kan give, er, at man bryder forbindelsen generelt mellem landbrgslovgivningen på den ene side og miljø-/klimalovgivningen på den anden, fremgår det af et bilag til brevet.
Det vil i så fald være en politisk beslutning, som det vil være op til landbrugskommissæren Christophe Hansen fra Luxemborg at træffe, hedder det videre.

Det kan være op til landbrugskommissær i EU, Luxemborgeren Christophe Hansen, at fjerne regler, der sætter miljø- og klimareguleringer i forbindelse med landbrugslove. Arkivfoto: Alexis Haulot / © European Union 2024
Færre kontrolbesøg og mere støtte
Ifølge brevet vil EU-Kommissionen også arbejde på forenklinger, der skal gøre det lettere for unge landmænd at etablere sig.
Det kan blandt andet ske gennem målrettet støtte til investeringer, som hjælper bedrifterne med at leve op til gældende lovgivning.
Samtidig lægger Kommissionen op til at reducere antallet af kontrolbesøg.
Et forslag går ud på, at hver landmand maksimalt skal udsættes for én overholdelseskontrol om året.
Ifølge et internt dokument kan det dog få konsekvenser for hele systemets robusthed.
Der advares om, at færre kontroller risikerer at svække styringen og mindske den præventive effekt, som tilsyn i dag har.
Kommissionen peger desuden på, at færre og mere overordnede kontrolbesøg kan gøre det vanskeligt at sikre reel overholdelse af reglerne – især på bedrifter, der modtager støtte under flere forskellige ordninger.
Det paradoksale er, ifølge dokumentet, at byrden i nogle tilfælde kan ende med at blive større for de mindre landbrug.
Danmark for bordenden
De nye EU-forenklinger kommer til at skulle på forhandlingsbordet i løbet af 2025, hvor Danmark som bekendt overtager EU-formandskabet.
I et debatindlæg i Altinget bakker Europaminister Marie Bjerre (V) op om mindre bureaukrati og færre reguleringer.
»Nogle mener, at en grønnere fremtid kræver flere regler. Men hvorfor er det blevet en sandhed, at mere bureaukrati fører til mere bæredygtighed,« skriver ministeren i debatindlægget.
Spørgsmålet er så bare, hvad det betyder i praksis, når Danmark skal sidde for bordenden i forhandlingerne.
- Den danske regering har valgt at være en høg, når det kommer til den her afreguleringsdagsorden. Derfor bliver det spændende at se, i hvor høj grad Danmark har tænkt sig at være en ærlig mægler på den dagsorden som formandskabsland, siger Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker i Tænketanken Europa.til mediet.