Sådan skal trepartsaftalen finansieres: Landbruget betaler 11 milliarder – staten 44 milliarder
DR Nyheder har lavet en opgørelse over, hvordan trepartsaftalen skal finansieres. Regningen bliver på cirka 62 milliarder kroner.
Der var glæde, da trepartsaftalen sidste år blev forhandlet på plads. Dengang var det ikke klart, hvem der skulle betale hvad og hvor meget for aftalen. Men det har DR Nyheder nu regnet ud på baggrund af aktindsigter. Arkivfoto: Adam Rieper, Klima- Energi- og Forsyningsministeriet
Inden udgangen af 2025 skal der ligge en fast køreplan klar for, hvordan trepartsaftalen skal føres ud i livet. Og det er langt fra nogen billig øvelse. Den samlede pris for trepartsaftalen løber op i 62 milliarder kroner, og regningen skal fordeles mellem staten og landbruget.
DR Nyheder har på baggrund af aktindsigter regnet sig frem til, at mens landbruget skal bidrage med 11 milliarder kroner til aftalen, stammer 7 milliarder fra EU-midler, mens staten sørger for de resterende 44 milliarder.
Det får ikke overraskende kritik fra Rådet for Grøn Omstilling, der i forvejen har været meget kritiske over trepartsaftalen.
- Det er ærgerligt, at parterne i den grønne trepart og partierne bag aftalen har valgt en model, hvor det bliver hr. og fru Jensen, der skal betale for landbrugets omstillinger og ikke landbruget selv, mener Trine Langhede, der er rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
Langvarig kritik
Allerede, da aftalen blev præsenteret, var rådet ude med riven efter aftalen. Dengang kritiserede rådet det bundfradrag, der hører med til CO2-afgiften, og som gør, at CO2-afgiften for landbruget er mindre end f.eks. for industrien.
- Bundfradraget vil give landmændene incitament til at bruge flere teknologiske virkemidler i stedet for helt at omstille produktionen væk fra miljø- og klimabelastende animalsk produktion. Derfor bør man se på, om bundfradraget kan nedjusteres og udfases – det vil give incitament til at skifte fra animalsk produktion til planteproduktion, sagde Trine Langhede ved den lejlighed i en pressemeddelelse.
Trods kritikken forsvarer trepartsminister Jeppe Bruus aftalen.
- Hvis vi gerne vil omkalfatre vores landskab og lave om på 10 procent af det samlede areal – det er jo helt vildt – så er det så kæmpestor en opgave. Det er vi nødt til at være fælles om. Det betyder ikke, at det er en gratis omgang for landbruget, tværtimod, siger ministeren til DR Nyheder.
