EU-afstemning udløser kritik: Asger Christensen afviser at landbruget skal betale for byspildevand
Venstres Asger Christensen afviser, at EU's spildevandsregler vil sende regningen til landbruget, og efterlyser en mere præcis placering af producentansvaret.

- Jeg er selvfølgelig enig med Per Clausen i ét helt grundlæggende princip: Forureneren skal betale. Men netop derfor er det afgørende, at vi er helt præcise om, hvem forureneren er, før der sendes en regning afsted, siger Asger Christensen. Arkivfoto: Christian Ingemann
I sidste uge vedtog EU-Parlamentet med et snævert flertal et beslutningsforslag, der har udløst kritik fra Enhedslisten, fordi partiet mener, at forslaget kan svække den aftalte ordning om, at medicinal- og kosmetikindustrien skal betale hovedparten af regningen for at rense spildevand for mikroforurening.
Sagen udspringer af EU's direktiv om rensning af byspildevand, UWWTD-direktivet. Direktivet betyder blandt andet, at der skal indføres et nyt fjerde rensetrin på større renseanlæg, og at producenterne senest 31. december 2028 skal være omfattet af producentansvaret og betale mindst 80 procent af de fulde omkostninger.
Det fjerde rensetrin skal indfases gradvist med 20 procents dækningsgrad senest i 2033, 60 procent senest i 2039 og fuld dækningsgrad senest i 2045.
Afstemningen åbner politisk for, at Kommissionen skal se på medicinforsyning, priser og eventuelt andre sektorer i den videre implementering. Det bliver af Enhedslistens Per Clausen tolket som et forsøg på at udvande eller genåbne aftalen.
Forureneren betaler
Venstres Asger Christensen afviser, at formålet med sidste uges EU-Parlamentsafstemning om rensning af byspildevand er at flytte regningen over på landbruget eller almindelige forbrugere.
Han mener tværtimod, at sagen handler om at sikre, at princippet om, at forureneren betaler, bliver anvendt korrekt.
- Jeg er selvfølgelig enig med Per Clausen i ét helt grundlæggende princip: Forureneren skal betale. Men netop derfor er det afgørende, at vi er helt præcise om, hvem forureneren er, før der sendes en regning afsted, lyder det i et svar til Effektivt Landbrug.
Ifølge Asger Christensen er problemet ikke selve princippet, men risikoen for, at enkelte industrier kommer til at betale for mere end deres egen del af forureningen.
- Problemet med den nuværende lovgivning er ikke princippet. Problemet er risikoen for, at nogle industrier kommer til at betale for mere end deres egen del af forureningen. Der renses også for en lang række stoffer, som ikke nødvendigvis stammer fra de to industrier, der i dag er udpeget til at finansiere ordningen.
Hver sektor skal betale
Asger Christensen understreger, at han ikke selv stemte for ændringsforslagene, men at han ser dem som en mulighed for at få undersøgt, om lovgivningen rammer fair og proportionalt.
- For hvis nye data viser, hvilket der meget tyder på, at flere industrier i byerne bidrager væsentligt til forureningen, så bør disse industrier naturligvis også bidrage til løsningen, fortæller han og mener ikke, at Per Clausen har ret i sin kritik.
- Jeg deler derfor ikke Per Clausens bekymring om, at regningen pludselig skulle ende hos landbruget, der ingen indflydelse har på byspildevand. Det er lidt et paradoks, at Per Clausen på den ene side forsvarer princippet om, at forureneren betaler, men på den anden side kritiserer ønsket om at få klarlagt, hvem der faktisk forurener. Hvis vi tager princippet alvorligt, så skal hver sektor betale for sin egen forurening - ikke for naboens, siger Asger Christensen.





































