EU-strategi sætter husdyr midt i kampen om forsyning og dyrevelfærd

Tirsdag kom EU-Kommissionen med sin nye husdyrstrategi. Og her var der flere forskellige nybrud, uanset om man ønsker en stærk husdyrproduktion i de 27 EU-lande, eller hvis man går mere op i dyrevelfærd. Og det har allerede fået en del reaktioner med på vejen. 

For mens Landbrug & Fødevarer fremhæver strategiens fokus på husdyrproduktion som en del af Europas styrke og forsyningssikkerhed, peger dyreværnsorganisationen Anima på, at Kommissionen samtidig varsler et kommende lovforslag om forbud mod høns i bure.

Ifølge Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, adskiller tonen i EU’s strategi sig markant fra den politiske debat i Danmark.

- Det er en bemærkelsesværdig forskel. I Bruxelles bliver husdyrproduktion beskrevet som en del af Europas styrke og vores beredskab. I Danmark er regeringen på vej med nye krav og begrænsninger for den samme produktion. Det siger noget om, at man i Europa ser fødevareforsyningssikkerhed som en langt mere afgørende faktor, end vi nødvendigvis gør herhjemme, siger Søren Søndergaard.

Søndergaard: Burde fylde mere i Danmark

EU-Kommissionens strategi freder ikke produktionen af mælk, kød og æg, og den afviser heller ikke ny regulering. Men ifølge Landbrug & Fødevarer fylder spørgsmålet om Europas evne til at fastholde egen fødevareproduktion væsentligt mere i den europæiske debat end i den danske.

Søren Søndergaard mener, at den balance også bør fylde mere herhjemme.

- Et politisk flertal her i Danmark taler mest om, hvordan landbrugsproduktionen skal begrænses og sænkes, mens debatten er en helt anden i en europæisk kontekst. Når Europa taler om beredskab og sikker forsyning af fødevarer, bliver produktionen en del af svaret. Den balance burde også kunne være en del af den danske debat, siger han.

Landbrug & Fødevarer peger på, at dansk landbrug i de kommende år skal levere på en række områder, herunder biodiversitet, dyrevelfærd, natur og kvælstof. Det er erhvervet ifølge Søren Søndergaard klar til.

- Vi skal levere på en lang række ting, og det er vi i fuld gang med. Men signalet fra Kommissionen er i høj grad også, at nye krav ikke samtidig må undergrave produktionen af fødevarer og dermed vores forsyningssikkerhed. Vi er et enormt frugtbart kontinent, noget, som vi måske ikke tænker så meget over, men som langt fra er en selvfølge. Det er en europæisk styrkeposition, som vi skal udvikle, så Europa kan stå stærkt i en stadig mere usikker verden, siger han.

Anima glæder sig over burforbud

Srategiens fokus på fødevareproduktion og beredskab var ikke det eneste, der kom fra EU-systemet tirsdag. Der er også tiltag på dyrevelfærd, og det glæder Anima sig over.

EU-Kommissionen vil inden årsskiftet fremsætte lovforslag om et forbud mod høns i bure. Det vækker tilfredshed hos dyreværnsorganisationen, som i flere år har arbejdet for at holde Kommissionen fast på løftet om at »gøre en ende på burenes tidsalder«.

Allerede i 2021 lovede Kommissionen at fremsætte et lovforslag om udfasning af alle former for bure inden udgangen af 2023. Løftet kom som svar på det europæiske borgerinitiativ »End the Cage Age«, der blev støttet af 1,4 millioner EU-borgere og en koalition af 170 ngo’er, herunder Anima.

Følger i halen på dansk lov

Ifølge Anima er arbejdet siden blevet forsinket i en grad, der førte til, at Kommissionen blev mødt med et sagsanlæg fra dyreværnsorganisationer under anklage om løftebrud. Derfor ser organisationen den nye udmelding som et vigtigt gennembrud.

- Hvert år lider 300 mio. dyr i bure på tværs af EU, og i fem år har Kommissionen nølet med at levere på sit løfte om at udfase burene. Derfor er det selvfølgelig en lettelse og en sejr, at der nu er udsigt til konkret handling i form af et lovforslag inden 2027. Et forbud mod burhøns bliver det første meget store skridt i retning af et EU uden dyr i bur, siger Mathias Madsen, kampagneleder i Anima.

Ifølge Anima sidder lidt over hver tredje høne i EU fortsat i bur. Det svarer til 143 millioner høns. Organisationen peger på, at burhøns lever på meget lidt plads og under forhold, hvor de ikke kan udfolde naturlig adfærd som at strække vingerne, flyve eller støvbade.

I Danmark er udviklingen allerede gået i en anden retning. Siden 2023 har det været forbudt at starte ny produktion af buræg, og de sidste danske burægsproducenter skal have omstillet produktionen senest i 2035.