Biokul bør »produceres lokalt og af rene råvarer«: Vil have store anlæg på slankekur

Frie Bønder – Levende Land går nu ind i debatten om pyrolyse og biokul med en opfordring til regeringen om at gentænke den danske satsning på teknologien.

Organisationen afviser, at der generelt er grund til at frygte biokuls påvirkning af landbrugsjorden, men mener, at produktionen skal baseres på rene råvarer og foregå i mindre, lokale anlæg. Samtidig kritiserer organisationen udsigten til, at staten fra 2027 skal bruge omkring 10 milliarder kroner på at fremme pyrolyse og lagring af kulstof i landbrugsjord.

Ifølge Frie Bønder – Levende Land risikerer pengene at understøtte store industrielle anlæg frem for at skabe værdi hos landmændene.

- Vi anser biokul for ét blandt flere midler til at styrke klimavenlig og agroøkologisk produktion, men at forære 10 milliarder kroner af statens midler til en storindustri på bekostning af landbruget finder jeg ærlig talt forkasteligt, siger organisationens forperson, Ole Kjærulff Davidsen.

Vil have mindre anlæg

Organisationen ønsker i stedet, at biokul fremstilles på gårdene eller i lokale fællesskaber med mindre og eventuelt mobile pyrolyseanlæg. Det vil ifølge organisationen reducere transporten af biomasse mellem landbrug og centrale anlæg og samtidig sikre, at en større del af værdiskabelsen bliver i landbruget og lokalsamfundene.

- Jo mindre der kommer ud at køre, des bedre for både klimaet og bøndernes økonomi, siger Ole Kjærulff Davidsen.

Frie Bønder – Levende Land peger desuden på, at mindre pyrolyseanlæg allerede masseproduceres i Kina, og at en dansk produktion af sådanne anlæg vil kunne skabe arbejdspladser uden for de største byer.

Teknologien er blevet modnet

Organisationens projektleder Bjarne Laustsen, der arbejder med biokul og jordforbedring i Østafrika, mener, at teknologien er tilstrækkeligt udviklet til at kunne anvendes i landbruget. Men det er ifølge ham afgørende, hvilke materialer der bruges i produktionen.

Han fraråder blandt andet brug af fraktioner fra gylle og spildevandsslam og anbefaler i stedet rene og egnede råstoffer.

- Biokul styrker jordens mikroliv samt biodiversiteten i øvrigt, og det øger landbrugets udbytter radikalt, siger Bjarne Laustsen.

Han mener desuden, at biokullet bør tilføres mikroorganismer og næringsstoffer, inden det bringes ud på markerne. Denne behandling kan ifølge ham gennemføres billigere og bedre lokalt. Selve pyrolysen kan samtidig producere gas, som kan anvendes som energikilde på gården eller i lokalområdet.

Debat efter naboklager

Udmeldingen kommer i en periode med skarp debat om pyrolyse i Danmark. Enhedslisten og Alternativet har tidligere foreslået et akut stop for pyrolyseanlæg efter klager fra naboer til Stiesdal SkyCleans anlæg ved Smidstrup i Nordjylland, hvilket er verdens største af sin art. Naboer har blandt andet berettet om svimmelhed, hovedpine og hudreaktioner.

Forslaget er blevet kritiseret af fire forskere fra Roskilde Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. De har advaret mod at lade problemer ved et enkelt anlæg føre til et generelt stop for en teknologi, som efter deres vurdering har et betydeligt potentiale inden for klima, miljø og energiproduktion.

Frie Bønder – Levende Land støtter heller ikke et generelt stop. Organisationen ønsker dog en anden udviklingsmodel end den, regeringen hidtil har lagt op til.

Ifølge organisationen bør problemer ved konkrete anlæg ikke bruges som argument mod biokul som sådan. Til gengæld bør støtten indrettes, så teknologien udvikles lokalt og på landbrugets præmisser.

- Biochar (biokul, red.) er et godt middel til regenerering af agerjorden, der er bondens vigtigste aktiv, men statens midler skal ikke klattes væk på miljøskadelig teknik og støtte til andre end dem, der fortjener samfundets hjælp, siger Ole Kjærulff Davidsen.