Fødevareminister deler erhvervets bekymring
Fødevareminister Rasmus Prehn understreger igen, at der skal tages hensyn til økonomien i landbruget i den kommende aftale på miljø- og klimaområdet, som der lige nu forhandles om på Christiansborg.
I et interview med Børsen i anledning af de igangværende landbrugsforhandlinger om klima og miljø på Christiansborg, som inden længe forventes for alvor at komme i gang, så lyder det fra fødevareminister Rasmus Prehn, at han gerne klart vil kommunikere, at der skal findes balance, så man i de kommende nye klima- og miljøkrav til landbruget også tager hensyn til økonomien.
Det »kan blive rigtigt vanskeligt« at levere markante klimareduktioner i landbruget er ministeren citeret for.
- Der sidder mennesker ude i stuehusene og ryster i bukserne og tænker, hvad skal der ske med vores gård.
- Vi skal være bevidste om, at det her kan have negative konsekvenser, siger han til Børsen.
Samtidig advarer Rasmus Prehn om, at de økonomiske konsekvenserne kan sprede sig fra landbruget til lokale banker og videre derfra, hvis landbruget pludselig rammes af mange konkurser.
Nedtoner lavbundsjordes potentiale
Her nedtoner han også forventningerne til udtagning af lavbundsjorde, som Landbrug & Fødevarer blandt andet taler varmt om. Det samme gør flere støttepartier til regeringen samt Venstre.
- Udfordringen er, at nogle tror, man kan tage meget mere lavbundsjorde ud, end man kan, og de tror, gevinsten er højere, end vi kan regne os frem til, siger han.
Mest optimistiske er Klimarådet, der mener, at der kan udtages 171.000 hektar, og at det vil reducere CO2-udledningen med 4,1 mio. ton. Landbrug & Fødevarer taler om 100.000 hektar, der ifølge dem reducerer udledningen med 3 millioner
Regeringens egne beregninger, der baserer sig på anbefalinger fra Aarhus Universitet, viser derimod, at der kan udtages langt mindre. Her regner man med godt 50.000 hektar, hvoraf 38.000 hektar er lavbundsjorde. Det giver til sammenligning kun et potentiale for reduktioner på 0,8 millioner ton CO2.
