Efterafgrøder: - Vanvittige regler straffer landmænd, miljø og klima

Træk i kvælstofkvoten for at så efterafgrøder senere end 20. august vil medføre, at der skal bruges mere areal for at producere samme mængde fødevare, siger formand for landboforeningen vestjysk, Søren Christensen.

Svære vejrforhold har forsinket høsten, og for mange landmænd har det derfor været umuligt at overholde kravene til såning af efterafgrøder senest 20. august. De vil derfor blive trukket i kvælstofkvoten næste år. Landbrugsministeren afviser dispensation til at så efterafgrøder senere uden kvotetræk, og det frustrerer formand for landboforeningen vestjysk, Søren Christensen. 

- Vi kæmper med naturen, store klimaforandringer og samtidig har vi en regering og minister, som slet ikke vil se mulighederne i at hjælpe landbruget. Jeg synes ikke, det er en fair måde at behandle os på, når man har mulighed for at gøre noget andet, siger Søren Christensen. 

Han oplever, at de urealistiske efterafgrøderegler presser landmændene:

- Skæringsdatoen har gjort, at nogle eksempelvis har været nødt til at snitte halmen for at nå at så efterafgrøder, i stedet for at hjælpe en landmandskollega, som havde brug for den halm. Hele situationen lægger et unødigt psykisk pres på landmanden i forhold til, om man nu kan få halm, hvordan bliver vejret i næste uge, og om man bliver straffet på kvælstofkvoten, siger formanden.

Brug for andre værktøjer

Søren Christensen fastslår, at det er nødvendigt at undersøge alternative muligheder for at passe på vandmiljøet end såning af efterafgrøder med en stram skæringsdato. 

- Nogle har allerede gavn af at så græs i vårsæden som efterafgrøde, og det kan andre muligvis også med fordel overveje at gøre. Det kan også være, at mere braklægning skal overvejes, så det hele ikke afhænger af efterafgrøder. En tredje mulighed kan være flyvesåning, hvor efterafgrøden sås, inden marken er høstet, siger Søren Christensen og fortsætter:  

- Det hele er ikke så enkelt, for alle bedrifter er forskellige, og med efterafgrøder er der intet, der er sikkert på forhånd, for vi kan ikke forudsige vejret. Men hver landmand er nødt til at overveje, hvad man kan gøre, for der skal andre værktøjer i værktøjskassen. Jeg tror ikke, at det vi har gang i med bare at så efterafgrøder, er det mest optimale, siger Søren Christensen.

Ender med øget klimabelastning

Ifølge landboformanden vil den nuværende strategi ende med, at endnu mere jord skal tages under plov, hvis vi skal opretholde volumen i produktionen.

- Når man har mindre kvælstof til rådighed, får man ikke optimale udbytter, så omkostningerne ved at producere korn stiger, og der skal anvendes et større areal for at producere den samme mængde. Det er stik modsat af, hvor vi gerne vil hen. Skal produktionen være klima- og miljøvenligt, skal vi have det bedst mulige udbytte per hektar. Et dårligere udbytte på grund af manglende kvælstof, vil få CO2 aftrykket til at stige. Det er ikke kun landmanden, man straffer ved de her vanvittige efterafgrøderegler. Det er også klimaet og miljøet, siger Søren Christensen.  

Læs også