Landbruget vil i dialog omkring markvanding

I landbrugskredse er bekymringen stor over Aabenraa Kommune, der i stil med et stigende antal kommuner landet over, har anlagt en restriktiv linje i forhold til landbrugets vandingstilladelser. Men restriktive vandingstilladelser duer ikke i landbruget, lyder bekymringen og kritikken hos LandboSyd, hvor bestyrelsesmedlem nu rejser sagen igen og håber på positiv dialog med det nye byråd.

Kommunalvalget har betydet både borgmesterskifte og nye konstitueringer i mange kommuner landet over. Det gælder også i Aabenraa, hvor ny borgmester nu er Jan Riber Jacobsen fra de konservative, bakket op af Socialdemokraterne, SF og Nye Borgerlige.

Og det er med det nye byråd, at man fra LandboSyd nu igen vil forsøge at tage kampen op for tilstrækkelige vandingstilladelser for landbruget i kommunen.

Indtil nu har man oplevet Aabenraa Kommune som en af de mest restriktive på området. Og indtil videre har pilen peget imod endnu mere restriktive vandingstilladelser, der især rammer landmænd i den vestlige del af kommunen, konstaterer man hos LandboSyd.

Brev til kommunen

Bestyrelsesmedlem i LandboSyd, Claus Fink Jørgensen, har sendt et brev til Aabenraa Kommune, hvor han har fremlagt den problemstilling, som de restriktive vandingstilladelser har påført landbruget lokalt.

- Problemet er, at man fra kommunens side lægger op til ikke at ville forny eksisterende vandingstilladelser, forklarer Claus Fink Jørgensen.

Hos LandboSyd har man indtil videre opnået opbakning fra både Landbrug & Fødevarer, ligesom man forsøger at overbevise kommunens politikere, at uden vand falder ejendommens værdi, og foder til dyrene bliver en mangelvare – ikke mindst hos økologerne.

- Vi vil i starten af det nye år prøve at få samlet det nye byråd til en dialog og så handle derfra, siger Claus Fink Jørgensen, der allerede har fået flere positive tilkendegivelser og svar på brevet.

Og at problemet er til at føle på understreges af eksempler på medlemmer i LandboSyd, der står til at blive beskåret fra eksempelvis 1000 kubikmeter vand pr. hektar til blot 50 kubikmeter vand pr. hektar om året.

Opbakning fra L&F

Claus Fink Jørgensen har rejst spørgsmålet omkring markvanding i forbindelse med delegeretmødet i landbrug & Fødevarer, L&F.

Og hér var meldingen klar – L&F bakker op omkring en faglig begrundet indsats for markvandingen.

Næstformand Thor Gunnar Kofoed oplyste på mødet, at man i Landbrug & Fødevarer vil tage sagen op igen.

I et efterfølgende skriftligt og uddybende svar skriver Thor Gunnar Kofoed, at begrænsede vandingstilladelser i Aabenraa Kommune, som andre steder, vil føre til afgrødetab og måske endda øget klimabelastning i form af øget nedsivning af kvælstof, når ellers kraftigt voksende og tilstrækkeligt markvandede afgrøder ikke kan opsuge kvælstof nok.

Samtidig påpeger han, at øgede nedbørsmængder i fremtiden også vil kunne hjælpe til at øge vandmængden til markvanding i form af vandnedsivning/vandreservoir.

Claus Fink Jørgensen oplyser, at man vil bruge argumentationen og dokumentationen i svaret fra Landbrug & Fødevarer i forbindelse med den planlagte dialog med det nye båråd.

Stigende problem

Problemet med enten at få fornyet eksisterende vandingstilladelser eller at få godkendt nye vandingstilladelser, oplever man som stigende i landbruget.

Aabenraa Kommune er nemlig langt fra den eneste kommune i Danmark, der fører en restriktiv politik omkring vandingstilladelser. Og problemet er langt fra nyt.

Claus Fink Jørgensen oplyser, at udfordringerne omkring vandingstilladelser i kommunen går mere end 10 år tilbage. Derfor er håbet om en løsning også i den grad til stede.

I andre kommuner har man set store forskelle på, hvordan vandingstilladelser besluttes og håndteres. Fra dialog og velvilje – til det stik modsatte.

Flere eksperter og rapporter har de senere år været fremme om argumenter for og imod mere vandindvinding til landbruget.

Blandt dem en GEUS-rapport tilbage fra 2015, der slog fast, at selv markant øget vandindvinding til landbruget i størrelsesordenen 25, 50 og helt op til 100 procent ikke nævneværdigt ville påvirke naturen.

Læs også