Et begivenhedsrigt 2021 lakker mod enden. Det kan være svært at huske alt, hvad der skete, så vi har samlet et overblik, her for marts og april.
9. marts bragte vi historien om den blot 17-årige Anton Petersen, der ville så 40 km blomsterstriber for at gøre noget for de bestøvende bier og insekter på Sjælland, og derfor investerede sparepengene i en traktor og såudstyr til opgaven.
Historien skubbede gang i et eventyr, for rigtig mange ville gerne støtte initiativet, så Anton Petersen fik bestilling på over 80 km striber.