Politisk forlig: Fire milliarder til grøn gas
Øget konkurrence, lavere støtteniveau og mere grøn gas. Det er målet med en ny aftale mellem regeringen og forligskredsen bag Klimaaftalen 2020.
- Med denne aftale skubber vi på for, at produktionen af CO2-neutral biogas stiger, mens støtteniveauet falder. Det gavner både den fælles pengekasse og klimaet, siger klimaminister Dan Jørgensen (S). Arkivfoto
Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgået en ny aftale om grøn gas.
- Aftalen sikrer bedre kontrol med støtteudgifterne og et lavere støtteniveau. Producenterne af biogas og andre grønne gasser skal nu for første gang deltage i udbud og konkurrere mod hinanden på støtteprisen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
- Der er brug for grøn gas for at kommer helt i mål med 70 procent-ambitionen. Vi har særligt brug for grøn gas de steder, hvor el ikke kan erstatte sort energi, som for eksempel i grøn produktion af cement, fordi det kræver meget høje temperaturer. Med denne aftale skubber vi på for, at produktionen af CO2-neutral biogas stiger, mens støtteniveauet falder. Det gavner både den fælles pengekasse og klimaet, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
Første udbud
I Klimaaftalen for energi og industri fra 2020 er der afsat cirka 13,6 milliarder kroner til støtteudbud til grøn gasproduktion frem til 2050. Den nye aftale fastlægger udformningen af første udbud.
- Først og fremmest skal der konkurreres om billigst mulig grøn gas til gasnettet. De to grønne gasformer, som er støtteberettigede i udbuddet, er opgraderet biogas og e-metan produceret med grøn brint. Hermed sikres klimaeffekten ved fortrængning af fossil naturgas. Konkurrencen forventes at presse prisen ned, så der kan produceres mere grøn gas for hver støttekrone, lyder det fra ministeriet.
Støtteudbuddet til grøn gas er det første af sin slags.
- Forskellen mellem udbuddet og udbudsrunderne for sol- og vindenergi er, at biogasproducenterne ikke er afhængige af vind og vejr, men selv i nogen grad kan skrue op og ned for produktionen. Derfor er den nye støttemodel baseret på et fast pristillæg, der tilskynder producenterne til at reagere på udviklingen i gasprisen. Det kan konkret være tilskyndelse til at skrue op for produktionen om vinteren, når der er brug for mere gas. Det er bedre for samfundsøkonomien. Samtidig giver et fast pristillæg fuld budgetsikkerhed for staten, idet støtten ikke stiger, hvis gasprisen falder, skriver Klimaministeriet.
Tilfredse ordførere
Venstres energi- og forsyningsordfører, Carsten Kissmeyer, siger:
- I Venstre er vi glade for, at vi med denne aftale sætter skub i produktionen af biogas og andre grønne gasser. For hvis vi vil i mål med den grønne omstilling, skal vi have hele samfundet med. Og her spiller grøn gas en vigtig rolle – både når vi skal omstille den tunge industri, og når vi effektivt skal lagre energi til de perioder, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.
Dansk Folkepartis klima- og energiordfører Morten Messerschmidt udtaler:
- Den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med et stærkt erhvervsliv, ligesom det er vigtigt, at vi ikke politisk lægger os fast på én bestemt teknologi men sikrer, at alle grønne teknologier kan fungere på markedet. Det er vores forventning, at denne aftale sikrer det. Og jeg glæder mig derfor over, vi har kunnet sikre et bredt flertal bag.
Konservatives ordfører for energi og forsyning, Katarina Ammitzbøll, hilser det velkomment, at aftalen tilskynder udvikling og brug af grønne gasser for størst mulig klimaeffekt, som skal være med til at gøre Danmark fri fra importeret naturgas.
Landbruget ønskede en anden model
Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, siger i en kommentar til det politiske forlig, at organisationen havde ønsket en anden støttemodel.
- Men der har været mange hensyn at tage, og med dagens aftale vil landbruget og fødevaresektoren kunne levere bæredygtig energi og recirkulering til gavn for samfundet, lyder det fra Thor Gunnar Kofoed, der understreger, at det er afgørende for landbruget og samfundets grønne omstilling, at biogassektoren bliver udbygget i de kommende år.
- Biogas er en af de helt centrale nøgler i den grønne omstilling, særligt i den energiintensive industri og i den tunge transport. Ved at udbygge biogas kan vi levere CO2-reduktioner til gavn for de nationale klimamål, men også skabe grønne, lokale arbejdspladser til gavn for dansk vækst og økonomi.
Brancheorganisationen Biogas Danmark tager også pænt imod aftalen, selv om den ikke sidder helt i skabet.
- Det er glædeligt, at et bredt flertal i Folketinget med en aftale om støtteudbud til biogas og andre grønne gasser fortsat bakker op om, at der skal ske en markant udbygning af biogasproduktionen, så det danske gasforbrug kan gøres helt grønt i de kommende år.
- Biogasproduktionen er især vigtig for at sikre en grøn omstilling af de dele af energiforbruget i industri og tung transport, der ikke umiddelbart kan elektrificeres, og samtidig bidrager biogasanlæggene til at reducere udledning af klimagasser i landbruget, siger formanden Henrik Høegh, og fortsætter:
Frygter unødigt lav produktion
- Men den netop indgåede aftale kunne have været endnu bedre på et enkelt, men væsentligt punkt. Vi håber, at udbuddene vil føre til god konkurrence mellem biogasproducenterne om at levere så meget biogas som muligt for støttekronerne. Desværre har regeringen og støttepartierne ikke bakket op om den støttemodel, som brancheforeningerne DI Energi, Landbrug & Fødevarer samt Biogas Danmark anbefalede.
- Valget af et fast pristillæg til naturgasprisen vil nemlig få investorerne til at afdække risikoen for, at der kommer en periode med meget lave gaspriser, og det vil generelt afspejle sig i højere bud og lavere produktion, siger Henrik Høegh.
Han konstaterer, at man med valget af støttemodel har fravalgt at anvende den anbefalede CfD-model (CfD = Cost-for-Difference), der ville give den højeste biogasproduktion for støtten – en model, der eksempelvis er anvendt ved udbuddet for Thor-havmølleparken.
