De Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance melder nu deres støtte til Landbrug & Fødevarers forslag om, at landmænd først skal betale mulig forkert udbetalt landbrugsstøtte tilbage, når en klagesag er afgjort.
En klage over en afgørelse på landbrugsstøtteområdet skal kunne have opsættende virkning. Det vil betyde, at der bliver mulighed for, at et tilbagebetalingskrav først opkræves, når en klagesag er endeligt afsluttet.
Det mener Landbrug & Fødevarer, der arbejder på at få dette element ind i loven om administration af den fælles landbrugspolitik. Loven behandles lige nu i Folketinget, og der er opbakning til landbrugets holdning fra tre oppositionspolitikere. Carsten Bach (LA), Per Larsen (K) og Hans Kristian Skibby (DD) har i fællesskab foreslået at give mulighed for opsættende virkning i klagesager om landbrugsstøtte.
Ny styrelses-praksis er helt ude af proportioner
Komplicerede regler
Praksis i dag er, at myndighederne ikke tillægger klager opsættende virkning på landbrugsstøtteområdet. Pengene kræves tilbagebetalt med det samme, selvom en klage er under behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
- Der er tale om komplicerede regler på landbrugsstøtteområdet. Så når der er tvivl om reglernes fortolkning, mener vi i Landbrug & Fødevarer, at myndighederne bør vente med at opkræve tilbagebetaling, til der er sikkerhed for, at afgørelsen er korrekt, siger Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer mener, at en lovbestemt adgang til opsættende virkning er relevant i sager, hvor klageren kan sandsynliggøre, at der er tale om en forkert afgørelse, og hvor der er risiko for uoprettelig skade, hvis tilbagebetalingskravet gennemføres.
- Det kunne for eksempel være relevant, hvis et tilbagebetalingskrav er så stort, at det truer bedriftens overlevelse. Det handler altså også om retssikkerhed, siger Niels Lindberg Madsen.