Gods har udtaget 110 ha landbrugsjord til naturgenopretning

Efter at have overtaget Rosenfeldt Gods fra sin far fik Nicolai Oxholm Tillisch i 2018 en henvendelse fra Vordingborg Kommune om at genoprette naturen på nogle af godsets landbrugsarealer.

Selvom den nye ejer var en smule nervøs i starten, takkede han ja, da han kunne han godt se idéen i, at »landbrugsarealerne på den sydsjællandske spids var ideelle til et sådant projekt«. De ligger nemlig på de bakkede arealer, som i forvejen var vanskelige at tilgå med maskinerne, tæt op ad den eksisterende fredede natur på odden.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i en nyhed på organisationens hjemmeside.

Målet med projektet var blandt andet at bevare den truede dyreart klokkefrøen og en række andre truede padder. Desuden ønskede man at genskabe et stort, artsrigt græsningslandskab med naturlige processer og høj biodiversitet.

Aftalen kom på plads og året efter – i 2019 – blev den sidste høst på arealerne foretaget. Derefter gik arbejdet i gang med at få omdannet arealerne, og genoprettet hydrologien og de naturlige økosystemer, der før i tiden havde været på arealerne.

Landbrugsfaglig viden er alfa og omega

I genopretningsprocessen viste landbrugsfagligheden sig at spille en stor rolle, skriver L&F. Hvor kommunen som projektleder ofte havde den naturfaglige hat på, bragte Nicolai Oxholm Tillisch og hans team den landbrugsfaglige viden ind. Det har været afgørende for, at projektet er lykkes så godt.

- Det gode og det sjove i det her projekt er, at vi har taget ejerskab for projektet. Det vil sige, at vi har været med til at hjælpe Vordingborg Kommune med nogle af de udfordringer, der var med at få omdannet arealerne. Så vi har brugt meget af vores landbrugsfaglige praksis på at få en masse af arterne genindført, fortæller Nicolai Oxholm Tillisch.

- Vi endte blandt andet med at bruge vores gødningsspreder til udsåning af frø, hvor det til at starte med havde været idéen, at der skulle håndsås, tilføjer han.

Med trepartsbrillerne på

For Nicolai Oxholm Tillisch er naturområdet også blevet et åndehul – og selvom han godt ved, at det ikke er alle landmænd, der kan bringe så meget jord i spil til et naturprojekt, så understreger han vigtigheden af at tænke stort som småt ind i den kommende arealomlægning.

- Jeg tror ikke, der er mange, der har mere glæde af naturen end vi landmænd har, for vi er de eneste, der er i den stort set hver dag, siger han og fortsætter:

- Man skal kigge på, hvor på sin ejendom, man kan ønske at udvide nogle af de naturværdier eller herlighedsværdier, der kan være i et naturprojekt. For det meste er dér, hvor vi har sværest ved at drive vores marker, også dér, hvor naturen egentlig har det bedst. Det er det, der er det glædelige i projekter som disse – vi giver ikke slip på den allerbedste jord, men på den potentielt allerværste, hvor vi nogle gange er udfordret på at få økonomien til at hænge sammen.

Nicolai Oxholm Tillisch er en af landbrugets to repræsentanter i den lokale trepart for Smålandsfarvandet.

Projektet, der er døbt »Life Clima Bombina« dækker over et samlet areal på 280 hektar. Af det areal udgør tidligere landbrugsjord 110 hektar. Projektet blev officielt afsluttet ved udgangen af 2024, og er finansieret af midler fra bl.a. EU-Life og Miljøstyrelsen.