Berørte landmænd stævner nu staten

Onsdag vil der dumpe en stævning ind ad døren hos Miljø- og Fødevareministeriet. Den nystiftede forening, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, mener nemlig, at staten har givet kommunerne alt for vide beføjelser til at lave rådighedsindskrænkelser i forhold til grundvandsbeskyttelse overfor landmænd. Ifølge advokat i sagen, Hans Sønderby, bliver det hele endnu mere absurd, da han mener, at landmændenes sprøjtemidler reelt set ikke udgør et problem i dag.

I dag (onsdag den 17. juli) vil den nystiftede forening Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse indlevere en stævning mod Miljø- og Fødevareministeriet.

Grunden til dette er de kommunale indsatsplaner, hvor mange landmænd bliver pålagt rådighedsindskrænkninger. Ifølge foreningen er omkring 40 procent af Danmark udlagt til områder med særlige drikkevandsinteresser.

Advokat Hans Sønderby forklarer, at stævningen mod Miljø- og Fødevareministeriet skyldes, at landets kommuner, ifølge hans vurdering, har fået alt for vide rammer til at udstede sprøjteforbud.

Noget som man eksempelvis har set det med Aarhus Kommunes sprøjteforbud i Beder.

Kæmpe landområder

- Fra ministeriets side har man givet en så bred bemyndigelse til kommunerne, at det er rigtig svært at angribe kommunernes anvendelse af de her regler. Det, vi angriber den bekendtgørelse ministeriet har udstedt for, er, at den er så bred, at den gør det legio for kommunerne at tillade sig at lave de her rådighedsindskrænkelser stort set overalt. Der stilles i praksis ikke rigtigt krav til dokumentationsdelen.

Målet for den nye forening og Hans Sønderby er meget klart.

- Det handler om at få underkendt den måde, hvorpå ekspropriationen af landbrugsjord kan finde sted på. Det skal forhindre, at kæmpe landområder bliver opslugt uden effekt, uddyber advokaten.

Fodret med egen hale

Der vil jo blive udbetalt kompensation til de berørte landmænd. Så hvorfor vil I føre en retssag i stedet for bare at være tilfredse med kompensationen?

- Nej, for det der er lagt op til er, at det er vandforsyningen, der skal betale, og da landmændene i de områder også er langt de største bidragsydere til vandforsyningerne, så svarer det til, at landmændene bliver fodret med egen hale.

- Det bliver reelt set landmændene selv, der kommer til at betale regningen, og det er ikke rimeligt, når landbruget står for cirka en tredjedel af vandforbruget. Når det gøres op ad åre, så svarer det måske til, at landmanden kun får 50 procent af kompensationen, siger Hans Sønderby.

Selvmodsigende

Ifølge Hans Sønderby bliver sagen ekstra absurd ved, at landbruget bliver gjort til et problembarn, hvor der slet ikke er et problem.

- De stoffer, der bruges af landbruget i dag, er slet ikke et tema, da man ikke finder dem i dansk drikkevand. Man kan derimod finde en masse stoffer, der ikke har noget med landbruget at gøre. Så reguleringen er selvmodsigende.

- Der er blevet indført et meget indgribende middel for at løse et problem, vi ikke mener er til stede. Der er masser af stoffer fra industrien og husholdningen, man slet ikke måler for, så hvor er rimeligheden henne? spørger Hans Sønderby.

Læs også